
Flere britiske hydrogenprojekter har i dag fået millionstøtte fra det britiske minsterium for Business, Energy and Industrial Strategy (BEIS), heriblandt Gigastack, hvor Ørsted er en af partnerne.
Samlet set har BEIS uddelt godt 800 mio. kr. til en række projekter målrettet mod at nedsætte særligt tunge industriers CO2-udledning. Af puljen går desuden 250 mio. kr. til fem hydrogenprojekter.
Heriblandt er er projketet Gigastack, som danske Ørsted er involveret i. Gigastack får godt 70 mio. kr. i støtte fra BEIS-puljen. Udover Ørsted er ITM Power, Phillips 66 Limited og Element Energy med i projektet.
I Gigastack producerer Ørsted bæredygtig elektricitet gennem sine vindmøller ved sine Hornsea-parker, som ITM Power dernæst kan bruge til sin elektrolyse, der sender hydrogen videre, som dermed kan indgå i Phillips' olieraffinaderi og sænke den samlede CO2-udledning.
Gigastack færdiggjorde første del af sit projekt sidste år, og BEIS-midlerne er derfor til anden fase, hvor man vil teste nye elektrolyse-anlæg, ligesom at man videre skal undersøge regulative, kommerciele og tekniske udfordringer, der kan stå i vejen for udfoldelsen af teknologien i stor skala.
- At skabe bæredygtig hydrogen med offshore vind har potentiale til at mindske CO2-udledning i industrien. Hvad der er brug for nu, er at opskalere elektrolyse-teknoligen og sænke omkostningerne, siger Anders Christian Nordstrøm, Vice President for Hydrogen, Ørsted.
- Vi har set det samme ske med offshore vind. Når industri og regering arbejder sammen, har vi set en hurtig udvikling og fået omkostningerne ned. Dette projekt har det samme mål. Til den rette pris, kan denne teknologi spille en stor rolle i at nå Storbritanniens CO2-mål, siger Anders Christian Nordstrøm.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.