DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Repræsentanter fra NKT og Walsin Lihwa ved indvielsen af den nye fabrik i Kaohsiung, Taiwan.
NKT

NKT og Walsin indvier fabrik i Taiwan

Det dansk-taiwanske joint venture mellem NKT og Walsin Lihwa har i weekenden indviet Taiwans første fabrik til søkabler i Kaohsiung.
8. DEC 2025 10.18
Plan & Byg
Produktion

NKT og Walsin Lihwa har gennem deres joint-venture selskab Walsin Energy Cable System (WECS) i weekenden markeret indvielsen af Taiwans første fabrik til produktion af søkabler. Anlægget ligger i Kaohsiung og markerer begyndelsen på lokal fremstilling af offshore-kabler i landet. Det skriver NKT i en pressemeddelelse.

Fabrikkens areal er 231.000 kvadratmeter og rummer et 50 meter højt ekstruderingstårn. Den skal levere høj- og mellemspændingskabler til Taiwans voksende marked for havvind.

- Indvielsen af WECS-fabrikken er en vigtig milepæl. Siden partnerskabet blev etableret i 2023, har Walsin Lihwa og NKT forenet ekspertise, kultur og vision for at opføre denne avancerede fabrik. Med sin tekniske kunnen og engagement er NKT stolte af at bidrage til Taiwans vej mod energiuafhængighed og netto-nulemissioner, siger Claes Westerlind, der er adm. direktør i NKT.

Ifølge WECS skal anlægget styrke Taiwans energiinfrastruktur og støtte landets mål for vedvarende energi. Den kommercielle produktion forventes at begynde i 2027 efter test og kvalificering.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/nkt-og-walsin-indvier-fabrik-i-taiwan

GDPR