
Fra 2026 vil HOFORs havvindmøllepark Aflandshage Vindmøllepark producere grøn strøm til Øresundsregionen. Inden da skal Siemens Gamesa-møller, der skal udgøre havvindmølleparken, dog opstilles og her kommer Køge Havn til at spille en væsentlig rolle. Det oplyser Hofor i en pressemeddelelse.
Siemens Gamesa har nemlig indgået en aftale med den sjællandske havn, som betyder, at et større landareal på Uniterminalen på Køge Havn skal bruges til aktiviteter i forbindelse med udskibningen af de 26 møller, der skal udgøre vindmølleparken.
- Med Køge som anlægshavn – og det danske rederi Cadeler som transporterer og installerer vindmøllerne i Øresund – bliver det nu helt konkret muligt for HOFOR at opføre vores 26 havvindmøller og samtidig bidrage til havnens udvikling. Det er en stor fordel for opførelsen af vindmølleparken, at havnen ligger så tæt på, siger Susanne Juhl, der er bestyrelsesformand for Hofor.
Havnen skal optimeres
Aftalen med Siemens Gamesa får også betydning for Køge Havn. En del af aftalen med vindmølleproducenten indebærer nemlig en forstærkning og udbygning af både kajen og det bagvedliggende areal. Denne udvidelse af Køge Havn ser Marie Stærke (S), borgmester i Køge Kommune, store perspektiver i:
- Det er et kæmpe skridt for klimaet, at vi er på vej med at sikre strøm fra vindmøller til så mange mennesker i Øresundsområdet. Med aftalen her får vi skabt et helt nyt fundament for udvikling inden for den grønne omstilling. Det betyder, at Køge får glæde af de arbejdspladser, som bliver skabt i den forbindelse – og at vi i Køge bliver eksperter på netop den del, der handler om at montere vindmøller på land, siger hun.
Hos Køge Havn ser man også nye muligheder i fremtiden, som følge af havneudvidelsen.
- Med denne aftale kigger Køge Havn ind i et spændende årti som pre-assembly-havn for de kommende vindmølleparker i vores nærområde og Østersøen. Ingen vindmøller på havet uden havne“, siger havnedirektør Thomas Kampmann.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.