Der har længe været debat i Stenstrup og Lunde nord for Svendborg, hvor to private lodsejere har ansøgt om at opføre 125 hektar solceller, to vindmøller på 160 meter og 70 hektar rekreativt område. De planer ser nu ud til at blive realiseret efter et flertal i Svendborg Kommunes plan- og lokalsamfundsudvalg har besluttet at sende planer om et stort energianlæg med solceller og vindmøller videre til Økonomiudvalget. Socialdemokratiet og SF stemte for, mens Venstre og Enhedslisten stemte imod og i stedet foreslog en lokal folkeafstemning, men det blev afvist. Det skriver TV2 Fyn.
- Jeg er glad for at processen går videre, og at borgerne har muligheden for at se hvordan partierne står i forhold til projektet, siger Arne Ebsen (SF), der er formand for plan- og lokalsamfundsudvalget.
I alt har 7556 personer og virksomheder modtaget invitation til at indsende bemærkninger til projektet. Det har skabt store protester lokalt, hvor 450 borgere har underskrevet en indsigelse. Men borgerne fik altså ikke lov til at stemme om projektet. Det ærger Venstre:
- Vi synes, at det kunne være en god sag og tage op og lave en konkret borgerinddragelse med borgerafstemning for folk, der bor i en radius af cirka 2 kilometer i forhold til om det er en god eller dårlig ide, siger Rene Haahr, der er kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.





















