DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Cadeler har nu ti fartøjer i sin flåde efter selskabet har modtaget fartøjet Wind Mover.
Cadeler

Cadeler runder milepæl i flådestørelse med leveringen af Wind Mover

Med leveringen af installationsfartøjet Wind Mover har Cadeler nu ti skibe i drift. Fartøjet skal straks i arbejde på europæiske havvindprojekter.
28. NOV 2025 10.37
Erhverv
Offshore

Cadeler har modtaget Wind Mover, der bliver det tiende fartøj i selskabets flåde af installationsskibe til havvindmøller. Skibet er det andet i M-klassen i Cadelers flåde og søsterskib til Wind Maker, som blev leveret tidligere på året. Det oplyser Cadeler i en pressemeddelelse.

Wind Mover er bygget på Hanwha Ocean-værftet i Sydkorea. Det er blevet færdig før tid og inden for budget.Skibet er udstyret med en 2.600 tons hovedkran, et DP2-positioneringssystem og kan operere i vanddybder op til 65 meter. Det skal installere og vedligeholde næste generations havvindmøller i europæiske farvande og går direkte i arbejde efter sin levering.

- Leveringen af Wind Mover, før tid, markerer endnu et skridt i vores langsigtede strategi om at drive den mest avancerede og alsidige flåde i havvindsektoren. Med både Wind Mover og Wind Maker leveret er vi godt rustet til at håndtere skalaen og kompleksiteten i globale havvindprojekter. Efter sin levering vil Wind Mover sejle direkte ud for at installere og vedligeholde de største turbiner på markedet, siger Mikkel Gleerup, der er adm. direktør i Cadeler. 

Med fem nybygninger leveret i år har Cadeler fordoblet sin flåde fra fem til ti installationsfartøjer. Inden midten af 2027 forventer selskabet at råde over 12 skibe og dermed den største installationsflåde i branchen.
 

amp
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/cadeler-runder-milepael-i-flaadestoerelse-med-leveringen-af-wind-mover

GDPR