DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Illustration af det nye F-class-skib.
Cadeler

Cadeler henter 635 mio. kr. til nyt skib via aktieemission

Med det kommende køb af et nyt skib vil rederiet samtidig udvide sin kapacitet til at kunne levere totalløsninger inden for transport og opsætning af havmølleparker.
5. MAJ 2022 10.52
Ordre
Transport
Økonomi

Cadeler har i en aktieemission rejst 846 mio. NOK (635 mio. DKK) til selskabet ved at udstede 26.175.532 aktier a 32,32 NOK. Kapitalrejsningen var overtegnet og tiltrak sig stor interesse især fra nordiske og internationale institutionelle investorer, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse. 

- Vi er meget glade for at have fået tilført kapital, som vil sætte os i stand til at levere yderligere på vores strategiske prioriteter, udvide vores tilbud til markedet og understøtte vores vækst, siger Mikkel Gleerup, der er CEO i Cadeler.

Der er et klar mål med pengene, de skal således bruges til at finansiere et nyt fartøj til opsætning af storskala-fundamenter, et såkaldt F-class skib, til en pris af 343-346 mio. USD (2,4 mia. DKK). Skibet bliver efter planen leveret inden udgangen af 2025. Cadeler sigter samtidigt efter at sikre sig en option på endnu et F-class skib.

Det nye skib skal udvide selskabets ydelser, som det kan tilbyde markedet. Således vil Cadeler efter købet af det nye skib kunne levere totalløsninger inden for transport og opsætning af havmølleparker. 

- I kraft af vores tætte samarbejde med branchens førende spillere ser vi meget positivt på mulighederne for at få projekter til det nye F-class skib. Der er stor efterspørgsel på opsætning af fundamenter i det hastigt voksende offshore-marked. Cadeler har stærke kompetencer på området med mere end 500 installerede fundamenter siden 2013, og det er et naturligt skridt for vores virksomhed at investere i et skib til håndtering af storskala fundamenter, siger Mikkel Gleerup.

Giver konkurrencefordel

Cadeler her i forvejen to nye såkaldte X-class skibe på vej ind i flåden, som begge forventes leveret senest i 2025. Det nye F-class skib har dog en væsentlig fordel, da det har et hybriddesign, der gør det muligt på kort tid at omstille skibet til at kunne installere havvindmøller. Det vil samtidig på hver tur kunne transportere op til seks XL monopiles med en vægt på 2.300-2.600 tons hver. Det giver en markant større effektivitet i driften. 

- Det nye F-class hybridfartøj giver os en enestående konkurrencefordel. Skibet er markant mere effektivt i driften, og samtidigt får vi mulighed for at levere ydelser inden for installering af fundamenter til vores kunder, siger Mikkel Gleerup 

 

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/cadeler-henter-635-mio-kr-til-nyt-skib-via-aktieemission

GDPR