DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Lone Andersen (V) ser i øjeblikket ud til at kunne tage borgmesterposten i Ringkøbing-Skjern, medmindre flertallet skifter igen. (Arkivfoto).
Astrid Dalum/Ritzau Scanpix

Borgmesterkæden skifter endnu en gang hænder i Danmarks største energikommune

Der er nu politisk flertal i Ringkøbing-Skjern Kommune for Lone Andersen (V) som ny borgmester. Det er den tredje konstituering siden valget.
27. NOV 2025 15.04
Politik

RINGKØBING-SKJERN: Først stod Danmarksdemokraternes Mads Fuglede til at få borgmesterkæden i Danmarks største energikommune Ringkøbing-Skjern. Det flertal smuldrede dog, da SF trak støtten. I stedet samlede der sig et flertal om De Konservatives ene mandat i form af Lennart Qvist.

Men nu peget det samme flertal, som pegede på Lennert Qvist i stedet på Lone Andersen fra Venstre som ny borgmester i kommunen. Det fortæller hun på et pressemøde torsdag.

Konstituering består af Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og SF. Det er de samme partier, som for få dage siden pegede på Lennart Qvist. Venstre har 8 mandater af 29 i byrådet. Det nuværende flertal består af i alt 15 mandater. Lennart Qvist står nu i stedet til at blive 1. viceborgmester i kommunen.

Vil invitere flere partier med

Adspurgt om Danmarksdemokraterne og Kristendemokraterne inviteres ind i den nye konstituering, siger Lennart Qvist, at det er forventningen.

- Deres forudsætning har været, at det skulle være en fra Venstre, der rakte hånden ud, og det har vi aftalt nu. Så glæder vi os til at se, om der er et reelt ønske om at være med, siger han på pressemødet.

I løbet af dagen har politikere fra de konstituerede partier afholdt et hemmeligt møde i et industrikvarter i Skjern. Det skriver TV Midtvest, som torsdag har stået ude foran bygningen, som mødet blev afholdt i, og set politikernes biler parkere ude foran. 

Lone Andersen bliver den første kvindelige borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommunes historie. Hun sidder ikke i det nuværende byråd, men har tidligere været valgt ind i perioden 2009-2013. Den formentligt kommende borgmester erkender, at de mange skift på borgmesterposten kan se utroværdigt ud for borgerne.

- Ja, det kan jeg godt forstå, men vi har fulgt alle spilleregler i det her, siger hun på pressemødet.

Lone Andersen har flere formandsposter bag sig. Fra 2005 til 2008 var hun formand for Landdistrikternes Fællesråd, og hun har også tidligere været viceformand for Landbrug & Fødevarer og formand for Familielandbruget.

Ved siden af sit politiske virke driver Lone Andersen et økologisk landbrug med sin mand.

amp/lal/Ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/borgmesterkaeden-skifter-endnu-en-gang-haender-i-danmarks-stoerste-energikommune

GDPR