DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
USA har i de ti første måneder af 2025 betalt 3,3 mia. kr. i told på varer importeret fra Danmark. (Arkivfoto.)
Imago/Ritzau Scanpix

USA har droppet nye toldforhøjelser, men mangedoblede toldindkrævning på danske varer i 2025

På ti måneder har USA betalt mere i told på danske varer end de foregående ni år tilsammen, viser nye tal fra Dansk Erhverv.
22. JAN 2026 15.00
Erhverv
Internationalt
Politik
Økonomi

Præsident Donald Trump annoncerede onsdag, at USA dropper planlagte forhøjelser af toldsatser over for en række europæiske lande, herunder Danmark, som havde modsat sig præsidentens ønske om at købe Grønland. Beslutningen kommer i kølvandet på en aftale om Grønland og Arktis, som ifølge Trump skal styrke samarbejdet med NATO og mindske spændingerne mellem parterne.

USA har dog allerede sidste år indført forhøjede toldsatser. Det har ført til at der i de ti første måneder af 2025 blev betalt mere told på varer importeret fra Danmark end de foregående ni år tilsammen. Det skriver Dansk Erhverv på baggrund af data fra United States International Trade Commission.

Ifølge analysen har USA i de første ti måneder af 2025 betalt i alt 515 mio. dollars i told på varer fra Danmark. I hele 2024 lød beløbet på 56 mio. dollars. Til sammenligning blev der fra 2016 til 2024 samlet betalt 512 mio. dollars i told. Den amerikanske højesteret ventes dog inden længe at tage stilling til, om præsident Donald Trump har haft lovhjemmel til at indføre de forhøjede toldsatser.

- Vi har nu fået tal på, hvad vi godt vidste: At USA’s toldpolitik det seneste år er stærkt konkurrenceforvridende og reelt har gjort danske eksportvirksomheder mindre konkurrencedygtige på det amerikanske marked. Vores analyse viser, at de amerikanske importører i gennemsnit har skullet betale 12,5 pct. mere for varerne, og en så væsentlig fordyrelse rammer danske virksomheders konkurrenceevne, siger Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv.

Den forhøjede told gælder kun varer, der fysisk krydser den amerikanske grænse. Tjenesteydelser og varer produceret lokalt i USA er ikke berørt. Eksporten af varer direkte fra Danmark til USA udgjorde fra januar til november 2025 54 mia. kr., svarende til knap 16 pct. af den samlede eksport til det amerikanske marked.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/usa-har-droppet-nye-toldforhoejelser-men-mangedoblede-toldindkraevning-paa-danske-varer-i-2025

GDPR