Der åbnes 1. december 2025 for indmelding af yderligere arealer til potentielle statsligt udpegede energiparker, og ansøgere kan frem til 27. februar 2026 indsende arealer via en digital blanket på plst.dk. Det oplyser Plan- og Landdistriktsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Når et areal er indmeldt, bliver det vurderet af relevante myndigheder, og der indledes en dialog mellem opstiller og kommune for at belyse arealet yderligere og afklare, om kommunalbestyrelsen kan tilslutte sig en udpegning.
Energiparker er arealer udpeget af ministeren for byer og landdistrikter efter reglerne i lov om statsligt udpegede energiparker med det formål at fremme opstilling af solcelleanlæg og landvindmøller samt etablering af PtX-anlæg eller anden erhvervsmæssig bebyggelse.
En udpegning kræver kommunal opbakning og skal leve op til krav i energiparkloven om forventet elproduktion. Et areal kan ikke udpeges, hvis nationale interesser taler afgørende imod. Ifølge loven gælder der særlige vilkår for planlægning for VE i energiparker med henblik på at realisere projekterne.
Udpegningen af energiparker på land er et af elementerne i Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land, som blev indgået den 12. december 2023 mellem regeringen (S, V og M), SF, K, EL, RV og ALT. Udpegningen af energiparker sker på grundlag af en lov om statsligt udpegede energiparker, som trådte i kraft 1. juli 2024.
I øjeblikket er der dialog om 17 mulige placeringer af de første statligt udpegede energiparker fra de tidligere runder, hvor kommunerne kunne melde ind med arealer.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.





























