Lolland Kommune har besluttet at sende tre idéoplæg til store solcelleanlæg i offentlig høring i seks uger. Anlæggene, som er foreslået af European Energy, skal samlet dække over 500 hektar og levere strøm til et kommende PtX-anlæg ved Stensø i Nakskov. Beslutningen skete dog under stor uenighed i byrådet. Det skriver Folketindende.dk.
- Nu kommer anlæggene dumpende som overraskelser for den måbende lokalbefolkning, sagde Henning Alfred Rasmussen, der er medlem af byrådet for Din Stemme.
Formanden for klima-, teknik- og miljøudvalget, Tine Vinther Clausen (V), understregede, at man stadig befinder sig i en tidlig fase, og at projekterne kan tilpasses undervejs. Hun forklarede, at nye anlæg er nødvendige for at kunne levere ny strøm til PtX-anlægget.
Byrådet var dog splittet om, hvorvidt projekterne vil skabe tilstrækkeligt med arbejdspladser på Lolland, og flere udtrykte bekymring for, at byggetilladelser kan misbruges kommercielt. Løsgænger Leo Christensen påpegede, at kommunen ikke kan sikre, at en juridisk bindende aftale mellem kommunen og European Energy eksisterer, og henviste til tidligere videresalg af projekter. Et borgermøde om de tre anlæg er planlagt til 11. juni.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.