DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Sorø Solcellepark
NRGreen

NRGreen kombinerer solenergi og batterilagring i nyt projekt i Sorø

Solcellepark skal producere grøn strøm og bidrage til stabilt elnet.  
10. JUL 2025 7.15
Energi
Energilagring
Solceller

NRGreen er i gang med byggeriet af Sorø Solcellepark, et anlæg på 11 MW solenergi og 5 MW batterilagring, som skal levere grøn strøm til virksomheder og yde systemydelser til Energinet. 

Parken er udformet til at udjævne forskellen mellem elproduktion og -forbrug ved at lagre solenergi i dagtimerne og levere den tilbage til nettet, når behovet opstår. Det gør anlægget i stand til at bidrage med blandt andet frekvensregulering og dermed understøtte det elektrificerede samfund.

Projektet er sammensat af flere delprojekter med forskellige ejere, hvilket ifølge NRGreen vidner om voksende interesse i at kombinere bæredygtighed med afkast.

- Vi er stolte over at realisere et projekt, der ikke blot producerer vedvarende energi, men også bidrager til at balancere energiforbruget. Batterilagring er nøglen til fremtidens energisystem, og kombinationen med solenergi giver os nye muligheder for at levere både effekt og fleksibilitet, siger Andrew Peck, der er adm. direktør i NRGreen.

Sorø Solcellepark opføres som et Vild med Vilje-projekt, hvor arealet indrettes med blomsterenge og levesteder for dyr og insekter for at understøtte den lokale biodiversitet.

Første del af anlægget forventes færdig i løbet af de næste 2-3 måneder.
 

amp

 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

DOI Konference 2025
Elpriser

Elpriser leveret af elprisenligenu.dk

Priserne er uden moms og afgifter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/nrgreen-kombinerer-solenergi-og-batterilagring-i-nyt-projekt-i-soroe

GDPR