I Grønlands undergrund gemmer sig en lang række mineraler og sjældne jordarter, som bliver nævnt som en brik i det storpolitiske spil mellem USA, Danmark og Grønland. Grønland har en ambition om, at råstofferne skal bidrage til økonomisk vækst og dermed komme nærmere ambitionen om at blive en selvstændig stat. Læs om Grønlands værdifulde undergrund:
* Hvad er der at hente dernede?
Grønlands undergrund gemmer på alt fra guld og rubiner til jern, zink, grafit og bly. Der er et stort potentiale for at kunne udvinde nogle af de kritiske metaller, som både EU og USA i høj grad efterspørger, og som bruges til at fremstille en lang række produkter i industrien.
Det fortæller Kristoffer Szilas, lektor i geologi ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
- Der er hele spektret og et kæmpestort område, som er relativt uudforsket, siger han.
Eksempelvis er såkaldt sjældne jordartsmetaller noget af det, der er rigtig meget af i Sydgrønland.
- Især neodymium. Det bruges til at fremstille meget kraftige magneter, som man sådan set bruger i al teknologi - for eksempel vindturbiner, elmotorer og vandkraftværker.
* Hvorfor er det attraktivt?
Adgangen til mineraler og råstoffer er et vigtigt geopolitisk emne, især fordi Kina i dag stort set dominerer både udvinding og bearbejdning.
- Kina har en strategi om, at de skal have fuld kontrol over vigtige forsyningskæder - herunder for de sjældne jordartsmetaller, siger Per Kalvig, der er råstofgeolog emeritus ved Geus.
Det er et problem for både EU og USA, siger Kristoffer Szilas.
- Kina har adgang til minerne, for eksempel har de opkøbt en masse licenser i Afrika. Det er også dem, der står for projektering, ekstraktion af metallerne fra råmalmen og den teknologiske produktion.
Der gives jævnligt licenser til virksomheder, der vil udforske Grønlands undergrund. Men der kan være lang vej derfra til en rentabel minedrift.
* Hvad er udfordringerne ved minedrift i Grønland?
For det første er der store logistiske udfordringer, fortæller Kristoffer Szilas.
- Det er i et arktisk miljø, og der er ikke noget infrastruktur. Så man skal simpelthen starte fra bunden og investere et kæmpe beløb for at etablere havne, processeringsanlæg og vejnet.
Ekstremt vejr gør, at man ikke kan arbejde hele året rundt.
- Især i nogle af de fjerntliggende egne i Nordgrønland kan man kun arbejde tre måneder om året. Og så er der selvfølgelig de miljømæssige konsekvenser, siger han.
Kuannersuit (Kvanefjeld) er det mest kendte af to fjelde i Sydgrønland, der rummer sjældne jordartsmetaller.
Her har den grønlandske regering lukket ned for et omstridt mineprojekt med en lov, der forbyder uran.
Uran vil nemlig komme med op som biprodukt ved en eventuel udvinding på netop dette sted.
* Hvad er USA's interesser?
Der spekuleres i, om Donald Trumps ønske om at overtage Grønland også bunder i muligheden for at få fat i landets råstoffer. Blandt andet har den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz udtalt, at det er en af flere grunde til interessen. Men råstofgeolog Per Kalvig har svært ved at se nogen logik i det.
- USA har masser af sjældne jordarter selv. De har blandt andet Vestens største mine for sjældne jordartsmetaller. Det, de mangler, er teknologiske virksomheder, som omdanner de sjældne jordartsmetaller til noget, der kan bruges i magneter til alt fra elbiler til vindmøller, siger han.
Samtidig stiller Per Kalvig sig kritisk over for måden, råstoffer sættes i spil i den offentlige debat.
- Det italesættes, som om råstoffer udvindes af lande. Men sådan er det ikke. Det er private, ofte børsnoterede selskaber, som har blandede ejerskaber. Der er masser af store amerikanske selskaber, som har kinesisk medejerskab og vice versa, fastslår han.
Kristoffer Szilas vurderer, at USA's interesse i Grønland mest af alt handler om landets vigtige geografiske placering "som en bufferzone mellem USA og Rusland".
- Det er først og fremmest et landområde, de gerne vil kontrollere for at kunne beskytte sig selv. Og så vil det være en bonus, hvis de dermed får adgang til råmaterialer, siger han.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
