FN-topmødet COP30 skal gøre klimaet til en global prioritet igen

For ti år siden begyndte klimaoptimismen at spire. De næsten 200 lande i FN landede en banebrydende aftale, da de ved klimatopmødet COP21 i den franske hovedstad, Paris, blev enige om Parisaftalen. Med aftalen forpligtede verdens lande sig til konkrete mål for at mindske den globale opvarmning.

Målet i Parisaftalen er temperaturstigninger på højst 2,0 grader - og helst under 1,5 grader - sammenlignet med før industrialiseringen, da vi begyndte at brænde kul og olie af. En ambitiøs retning var sat. Men verdens lande har ikke fulgt trop. Det står klart ti år senere.

Torsdag og fredag skød stats- og regeringschefer årets FN-klimatopmøde, COP30 i Belém, Brasilien, i gang, før to uger med forhandlinger om den fremtidige retning for klimaet for alvor begynder mandag. Optimismen for ti år siden er erstattet af opsange og nedslående meldinger.

FN's generalsekretær, António Guterres, åbnede mødet og talte med alvorsord til verdens ledere. Han fastslog, at verden vil fejle i forsøget på at holde den globale opvarmning under 1,5 grader. Et mål, der er sat for at undgå de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

- Det her er et moralsk svigt - og dødelig uagtsomhed, sagde Guterres ifølge AFP.

Målet om 2,0 grader har han dog stadig ikke givet op på. Men det kræver, at regeringer verden over med det samme skruer ned for afbrændingen af fossile brændsler og op for beskyttelsen af naturen.

Rapport: Nuværende politiker giver temperaturstigning på 2,8 grader

En rapport fra FN's Miljøprogram, der udkom tirsdag, viste, at temperaturen med de eksisterende politikker ved udgangen af dette århundrede vil være 2,8 grader højere end før industrialiseringen. Hvis alle lande lever op til deres klimaløfter, vil temperaturstigningen ligge på 2,3-2,5 grader.

Den årlige rapport sagde samtidig for første gang, at verden - formentlig inden for det næste årti - vil komme over en stigning på 1,5 grader i et langsigtet temperaturgennemsnit.

Ledere fra store økonomier som EU, Storbritannien og Frankrig var mødt op i Belém, som ligger på kanten af regnskoven Amazonas, for at vise, at det internationale samfund kan og vil have klimaet på ret kurs.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, sagde, at "Storbritannien er all in", når det gælder den grønne omstilling. Han udtrykte samtidig bekymring over, at den globale "klimakonsensus er væk".

Det skal formentlig ses som en hentydning til, at verdens næststørste udleder af CO2, USA, med præsident Donald Trump, som benægter klimaforandringer, i spidsen fra januar trækker sig ud af Parisaftalen.

USA er ikke til stede ved årets klimatopmøde. Nogle mener, at det giver mulighed for at sætte en mere ambitiøs retning. Andre tror, at det har en negativ effekt på forhandlingerne, når verdens største økonomi er fraværende.

30 års topmøder har haft effekt

Brasilien, der som værtsland leder forhandlingerne, håber, at topmødet kan slå en streg under, at kampen mod klimaforandringer stadig er en global prioritet trods krige og økonomisk usikkerhed.

Den brasilianske præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, foreslog i sin åbningstale en køreplan for at stoppe afskovning, mindske afhængigheden af fossile brændsler og mobilisere de økonomiske ressourcer for at opnå de mål.

COP30 markerer, at det er 30 år siden, at de globale forhandlinger på klimaområdet begyndte. Det første møde var i Berlin, Tyskland, i 1995.

I løbet af de 30 år har verden lagt en dæmper på de ventede temperaturstigninger. Uden klimatopmøderne ville verden ifølge FN's Klimapanel have kurs mod temperaturstigninger i 2100 på omkring 5 grader i stedet for de op mod 2,8 grader, som retningen er nu.

/ritzau/