DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Flagermustælling med AI skal give bedre planlægning af veje og vindmøller

23. JAN 2026 14.05
Natur

Nye kameraer med kunstig intelligens skal fremover overvåge flagermusene i Mønsted Kalkgruber. Teknologien kan både tælle de flagermus, der flyver ind og ud af gruberne, og skal give et mere sikkert datagrundlag, når stat og kommuner planlægger nye byggerier eksempelvis vindmølleparker. I dag bliver flagermusene talt manuelt, hvilket er både tidskrævende og dyrt. Tidligere projekter har været baseret på, at mennesker gennemgik tusindvis af billeder for at identificere dyrene. Med kunstig intelligens forventes overvågningen desuden at blive mere effektiv og mere præcis. Det skriver DR.

- Det er ekstremt ressourcekrævende. Derfor er jeg helt sikker på, at AI både bliver mere effektivt og mere præcist, siger Tina de Linde, der er adm. direktør i Mønsted Kalkgruber.

Med mere nøjagtige data håber man også at få et klarere billede af, hvor mange arter af flagermus der lever i kalkgruberne. I dag regner man med, at der findes fem arter, men tallet kan vise sig at være højere. Aarhus Universitet står bag projektet og har modtaget 2,5 mio. kr. fra Aage V. Jensen Naturfond til at udvikle kameraovervågning med kunstig intelligens.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/flagermustaelling-med-ai-skal-give-bedre-planlaegning-af-veje-og-vindmoeller

GDPR