DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
(Arkivfoto.)
Energinet

Energinet vil sænke eltariffer og have prisloft frem til 2030

Virksomheder og forbrugere får mere stabile vilkår for elektrificering, hvis Energinets plan bliver godkendt efter sommerferien.
10. JUL 2025 7.23
Økonomi

Energinet vil fra 2026 sænke elforbrugernes tariffer med op mod 10 pct. og samtidig lægge et loft på tarifniveauet frem til 2030. Tiltaget skal give virksomheder og andre energiforbrugere mere sikkerhed for investeringer i elektrificering.

Normalt fastsættes eltarifferne ét år ad gangen, men Energinet ønsker med det nye tiltag at skabe længerevarende stabilitet. Det gælder ikke blot en sænkning i 2026, men også et treårigt loft, så tarifferne ikke må stige frem mod 2030.

- Dermed siger vi, at vi sænker tarifferne med op mod 10 pct. det første år, og de efterfølgende tre år må de ikke stige. Det sikrer, at fx virksomheder, varmeværker og andre energiforbrugere bedre kan skue ud i fremtiden og dermed få større sikkerhed for deres investeringer i elektrificering, siger Søren Dupont Kristensen, der er driftsdirektør i Energinet, i en pressemeddelelse.

Prisstigninger var på vej

Energinets analyser peger på, at tarifferne ellers stod til at stige de kommende år, blandt andet på grund af stigende priser på kabler, transformere og balanceringsomkostninger i elsystemet. Som modtræk vil Energinet benytte en stor del af sine handelsindtægter fra eludveksling med nabolande til at holde tarifferne nede.

Handelsindtægterne, der normalt reserveres til udbygning af grænseoverskridende elforbindelser, har været så høje, at Energinet nu også kan bruge dem på at sikre lavere tariffer for elforbrugere.

- Energinet kan bidrage til at skabe rammerne og sikkerheden, men vi kan ikke løfte elektrificeringen alene. Det kræver, at virksomheder, investorer og energibranchen også griber muligheden og elektrificerer nu, siger Søren Dupont Kristensen. 

Som led i indsatsen vil Energinet også effektivisere sin egen drift med 15 pct. frem mod 2028. Det skal bidrage til lavere udgifter for både husholdninger og virksomheder.

Det danske elforbrug ventes at vokse markant i de kommende årtier. En stabil tarifudvikling skal understøtte en hurtig elektrificering og sikre, at omkostningerne ved at drive og udbygge eltransmissionssystemet fordeles bredere. Hvis forbruget derimod ikke stiger som forventet, kan elforbrugerne risikere en tarifstigning efter 2029.

Endelig forventer Energinet også et mindre fald i betalingerne for nye elproducenter i 2026, både i tilslutningsbidrag og balancetarif.

Beslutningen om de nye tariffer forventes godkendt efter sommerferien af Energinets bestyrelse og Forsyningstilsynet.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

DOI Konference 2025
Elpriser

Elpriser leveret af elprisenligenu.dk

Priserne er uden moms og afgifter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/energinet-vil-saenke-eltariffer-og-have-prisloft-frem-til-2030

GDPR