DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Nordic Fireflys solcelledrevne lamper lyser cykelstier op og kombinerer tryghed med grøn omstilling.
Energy Cluster Denmark

Dansk startup spreder solcelledrevet tryghed

Et dansk startup har udviklet løsninger, der går fra traditionelle redningsstiger i havnene til solcelledrevet belysning på cykelstier.
2. OKT 2025 11.30

De fleste kender dem fra havnene: de solcelledrevne redningsstiger, der lyser op i mørket og giver ekstra sikkerhed ved vandkanten.

Nu er producenten bag rykket fra vand til land - og næste skridt for Nordic Firefly er solcelledrevne lamper til cykelstier og offentlige områder.

- Traditionel belysning er dyr at etablere. Med vores løsning kan kommunerne få billigere, mere fleksibel og bæredygtig belysning, der øger trygheden i hverdagen, siger Jørgen Kejlberg.siger Jørgen Kejlberg, CEO i Nordic Firefly.

Der er allerede produceret mere end 500 solcelledrevne gadelamper, og i Ballerup Kommune har lamperne allerede været testet gennem to vintre, mens flere kommuner også viser interesse. 

Nordic Fireflys første produkt, redningsstigen, blev udviklet i samarbejde med DTU, LM Projects og MG Solar i et innovationsprojekt støttet af EU’s Fond for Regionaludvikling og faciliteret af Energy Cluster Denmark.

- De stiger har nu hængt ude i seks vintre uden en eneste reklamation. Det har givet os et stærkt bevis på, at solcelleteknologien kan levere driftssikkerhed, og den erfaring har vi bygget videre på med solcellelamperne, siger Jørgen Kejlberg. 

De nye gadelamper kræver ingen kabler eller gravearbejde og passer dermed godt til cykelstier, busholdepladser og rekreative områder, hvor mindre belysning er tilstrækkeligt.

Projektet er et eksempel på, hvordan innovationssamarbejder kan skabe konkrete resultater både for klimaet og samfundet.

- Det er et skoleeksempel på, hvordan startups og forskere kan skabe løsninger sammen, der bidrager til den grønne omstilling og samtidig øger trygheden, siger Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/dansk-startup-spreder-solcelledrevet-tryghed

GDPR