DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Antallet af konkurser falder og er på laveste niveau i fire år

Færre virksomheder måtte i 2025 dreje nøglen om. Ifølge økonom er en af årsagerne en stærk dansk økonomi.  
7. JAN 2026 9.30
Erhverv
Økonomi

2376 aktive virksomheder gik konkurs i Danmark i 2025. Det er det laveste antal konkurser siden 2021 og samtidig et fald sammenlignet med 2024, hvor 2491 virksomheder måtte dreje nøglen om. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Aktive virksomheder er virksomheder med ansatte eller med en omsætning på mindst én million kroner. Antallet af konkurser har i den seneste tid været faldende og er nu på laveste niveau i fire år. Det er positivt i en tid, hvor risiciene uden for landets grænser står i kø. Det mener Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Dansk økonomi står dog et ret godt sted, og det medvirker til at holde konkurserne i roligt farvand. I tillæg er følgerne fra coronakrisen ovre, mens presset fra omkostninger og rentestigninger er dampet af, skriver han i en kommentar.

Ifølge Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, er der for flere virksomheder kommet ro på økonomien efter en tid med kraftige stigninger i priser og lønninger.

- Samtidig er efterspørgslen pæn, uden at trænerne gror ind i himlen, skriver han i en kommentar til Ritzau.

/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/antallet-af-konkurser-falder-og-er-paa-laveste-niveau-i-fire-aar

GDPR