DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Den nye måling fra YouGov for ejendomsmæglerkæden home viser, at solcelleparker i stigende grad kommer ind på danskernes boligradar.
Colourbox

Modstanden mod solcelleparker som nabo vokser

Flere danskere ser solcelleparker som en uønsket nabo – især i Sydjylland, viser ny måling fra YouGov og Home.  
24. NOV 2025 10.13
Onshore

Flere danskere ønsker ikke en solcellepark som nabo. En ny måling fra YouGov for ejendomsmæglerkæden home viser, at 7,2 pct. nu betragter en solcellepark som en af de tre mest uønskede naboer – en stigning fra 4,1 pct. i 2023. Dermed rykker solcelleparker op fra en 14.- til en 10.-plads på listen over uønskede naboer. Det oplyser ejendomsmæglerkæden Home i en pressemeddelelse.

Selv om solcelleparker stiger mest i modstand, er vindmøller og biogasanlæg fortsat mere upopulære naboer. Vindmøller ligger på en 9.-plads, hvor 8,4 pct. af danskerne betegner dem som en uønsket nabo, mens biogasanlæg indtager 7.-pladsen med 15 pct. Dermed ligger begge typer energianlæg fortsat højere end solcelleparker på top 15-listen.

Udviklingen i modstanden mod solceller drives især af Sydjylland, hvor 13 pct. nu ser solcelleparker som en af de mest uønskede naboer – en tredobling i forhold til sidste år. Også i Nordsjælland (12 pct.) og på Vest- og Sydsjælland (9 pct.) er der sket en tydelig stigning. Lavest ligger Vestjylland med kun 2 pct.

- Vi ser en markant bevægelse omkring solcelleparker, selv om det fortsat er en relativt lille andel, der betragter dem som nogle af de mest uønskede naboer. Men målingen viser, at de i stigende grad kommer ind på danskernes boligradar, siger Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i home. Han peger på, at nye tekniske anlæg ofte skaber usikkerhed hos naboer om udsigt, støj og boligværdi.

Undersøgelsen bygger på svar fra 1.036 danskere over 18 år og er gennemført i november 2025. Den viser, at på landsplan ligger solcelleparker, vindmøller og biogasanlæg dog stadig under klassiske støj- og trafiknaboer som jernbaner (26,4 pct.) og trafikerede veje (28,3 pct.). Diskoteker og barer med natteåbent fortsat topper listen som den mest uønskede nabo blandt danskerne.

amp 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/modstanden-mod-solcelleparker-som-nabo-vokser

GDPR