Finansministerier er afgørende for verdens klimapolitik

Hvis den grønne omstilling skal prioriteres, er det alle verdens landes finansministre, der skal overtales. Ud fra det rationale var over 45 finansministerier fra hele verden i den forgangne uge samlet på Kalvebod Brygge i København for at udvikle deres regnemodeller til at kunne tage højde for klimaforandringerne.

Klimapolitiske tiltag kan nemlig se enten dyre eller billige ud for samfundsøkonomien, alt afhængigt af hvilke forudsætninger man regner med. Det forklarer Mads Dalum Libergren, der er Finansministeriets særlige repræsentant og medskaber af konferencen.

- Hvis finansministeren er med, er det nemmere at lave klimapolitik, siger han.

Konferencen blev oprindeligt etableret af Danmark og USA i fællesskab. Den første samling blev afholdt sidste år i Washington D.C. Amerikanerne har dog siden trukket sig fra samarbejdet, og Danmark er derfor den eneste tilbageværende stifter og vært.

Skal kunne balancere udgifter

Finansministrenes afgørende rolle er kun blevet mere tydelig i den seneste tid, hvor klimapolitikken har taget et sving ind i en ny æra.

- Vi har været i en situation, hvor man har fokuseret meget på mål og ambitioner. Men vi går ind i et nyt paradigme, hvor det handler om konkrete investeringer. Nu handler det om, at målene skal nås, og det kræver investeringer, siger Mads Dalum Libergren.

De investeringer sker i skarp konkurrence med andre prioriteter. I ethvert land skal finansministeriet balancere udgifter til skoler, børnehaver, nye veje, lægernes løn og på det seneste også flere raketkastere og kampvogne.

- Pengene kommer ikke af sig selv eller af, at nogen sætter et højt mål. Det kommer af, at nogen laver en investeringsplan og sætter konkrete tal på, siger Mads Dalum Libergren.

Her har Danmark en konkret mulighed for at hjælpe de andre lande på vej. Danske topøkonomer har i samarbejde med Finansministeriet brugt flere år på at udarbejde en ny regnemodel, der tager højde for klima- og miljøkonsekvenser i samfundsøkonomien.

Grøn Reform, kaldes den, og den blev konkret brugt under forhandlingerne om Grøn Trepart til at anskueliggøre, hvordan priserne på jord og kød samt konsekvenserne for beskæftigelsen ville udvikle sig ved den omfattende klimaregulering.

I Mads Dalum Libergrens perspektiv er det langtfra sikkert, at den store reform af landbruget ville kunne være blevet til virkelighed uden den nye regnemodel.

- De tal, vi fik ud af modellen, gjorde, at vi kunne åbne en debat, som måske var mindre polariseret og mere baseret på et fagligt udgangspunkt, siger han.

Stor global interesse

Den slags regnevidenskab er der kommet en stor global interesse for. På konferencen deltog eksempelvis Ugandas finansministerium, hvorfra den særlige udsending Sam Mugume Koojo var taget til København.

For ham og hans folk er klimaforandringernes tørke, hedebølger og store oversvømmelser en konkret trussel mod liv og levebrød.

Hvis Ugandas finansministerium lærer at regne klimaaspekter ind i sine økonomiske planer, vil det være lettere at modvirke skaderne.

- En investering i klimatilpasning ser ikke billig ud. Men hvis du ved, hvorfor du investerer i det, kan du se, at gevinsterne kommer flere gange igen, siger Sam Mugume Koojo.

Med hjælp fra de nye grønne regnemodeller vil man også kunne tydeliggøre gevinster ved investeringer i grøn teknologi, der i første omgang kan virke dyrere end de kendte fossile produktionsformer.

- Så kan man forstå, at hvis man investerer i grøn energi, kan man i fremtiden ansætte flere mennesker, som ville blive arbejdsløse, hvis man ikke gjorde det, siger Sam Mugume Koojo.

/ritzau/