DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

DI i nyt udspil: Sådan bør europæisk industri elektrificeres

Elektrificering er vejen til stærkere industri og lavere energipriser, mener Dansk Industri i nyt udspil
10. JUL 2025 6.36
Energi
Politik

Denne uge har Dansk Industri lanceret et nyt udspil kaldet "Powering European Industry 2.0" omhandlende elektrificering af europæisk industri ved konferencen PEI 2.0 i Bruxelles.

Udspillet kommer i lyset af de udfordringer, som europæisk industri står over for: høje energipriser, geopolitisk ustabilitet, klimaforandringer og afhængighed af importerede fossile brændsler og råmaterialer. Med det danske EU-formandskab i andet halvår af 2025 vil Danmark få en central rolle i energipolitiske forhandlinger.

"Udspillet skal være med til at sætte gang i samtalen i EU om, hvordan man sikrer tilstrækkelig energi, fremmer økonomisk vækst og skaber kvalitetsjob gennem en omfattende europæisk handlingsplan for elektrificering", skriver DI i en meddelelse.

Dansk Industri fremlægger 12 konkrete politiske anbefalinger, som EU bør handle på med det samme for at fremme en omfattende elektrificering som led i den grønne omstilling. Blandt forslagene er, at medlemslandene bør indarbejde et mål om 32 pct. elektrificering i deres nationale energi- og klimaplaner (NECP’er), sænke elafgifter, og sikre et velfungerende indre marked med fleksible og markedsbaserede energisystemer.

Desuden opfordrer DI EU til at fremskynde godkendelser af ny infrastruktur, øge finansieringen til projekter af fælles interesse, og fremme investeringer i elnet, varme og brintinfrastruktur. En gennemsigtig tarifregulering og standardiserede nettilslutningsgebyrer skal forhindre flaskehalse i udbygningen af elnettet.

Industrien skal også gives bedre rammer for egenproduktion og fællesskaber. DI anbefaler at tillade industrifællesskaber for energi, direkte elledninger og fleksible nettilslutningsaftaler i alle medlemslande.

"I forbindelse med det danske EU-formandskab er vi Dansk Industri forpligtet til at sikre, at konkurrenceevne forbliver det centrale fokus, samtidig med at høje europæiske grønne ambitioner opretholdes, med elektrificering som en central drivkraft," lyder det fra DI. 

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

DOI Konference 2025
Elpriser

Elpriser leveret af elprisenligenu.dk

Priserne er uden moms og afgifter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.doi.dk//ptx/artikel/di-i-nyt-udspil-saadan-boer-europaeisk-industri-elektrificeres

GDPR