
OPDATERET: Fremtiden har længe set sort ud for den svenske batteriproducent Northvolt, og nu ser det ud som om, at det snart kan være slut. Ifølge Reuters har selskabets ledelse besluttet at begære selskabet konkurs, fordi det ikke er lykkedes at skaffe ny kapital til at fortsætte driften.
- Efter et udtømmende forsøg på at undersøge alle tilgængelige måder at sikre en livskraftig økonomisk og operativ fremtid for selskabet, har bestyrelsen for Northvolt i dag begæret sig konkurs i Sverige, lyder det i en pressemeddelelse.
De ansatte på Northvolts fabrik i svenske Skellefteå har fået samme besked her til morgen. Sammenlagt anslås selskabet at have 5000 ansatte verden over.
Krisens omfang stod første gang klart sidste sommer, hvor det kom frem, at Northvolt havde problemer med at leve op til indgåede kontrakter og få overskud på driften. I september varslede selskabet 1600 fyringer, og i november ansøgte Northvolt om konkursbeskyttelse. Gælden i moderselskabet er dobbelt så stor som aktiverne, og egenkapitalen var ved årsskiftet på minus 34,3 mia. svenske kr..
Flere danske pensionsselskaber har investeret i Northvolt. Det gælder ATP, Danica Pension og ATP. Den tyske bilproducent Volkswagen og investeringsbanken Goldman Sachs har samtidig milliarder i klemme i konkursen.
Håbet var, at Northvolt kunne etablere sig som et europæisk alternativ til de kinesiske producenter af batterier til elbiler. Selskabet investerede kraftigt i nye produktionsfaciliteter i blandt andet Canada og Tyskland, men indtægterne voksede altså ikke i samme omfang.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.