
ISO og GHG Protocol indgår historisk partnerskab om fælles globale standarder for drivhusgasregnskaber.
Målet er at ensrette metoder på virksomhedsniveau, produktniveau og projektniveau, så rapportering bliver mere enkel og sammenlignelig. Samarbejdet skal reducere kompleksiteten i CO2- og klimaregnskaber og styrke kvaliteten af data, hvilket giver et bedre grundlag for klimahandling.
- Både ISO og GHG Protocol deler en vision om effektivt at fremme klimahandling og forenkle opgaven for alle interessenter. Dette er en ny æra for landskabet inden for CO2-regnskab, og begge organisationer er begejstrede for at samarbejde, siger Sergio Mujica, generalsekretær for ISO.
I Dansk Standard, som er Danmarks repræsentant i ISO, ser man store fordele i partnerskabet og fremhæver muligheden for at gøre internationale standarder mere anvendelige for danske virksomheder og organisationer.
Gennem Dansk Standards bæredygtighedsforum kan danske aktører deltage og bidrage med erfaringer, så fremtidens standarder også tager højde for nordiske og europæiske forhold.
- Når vi samler aktører fra hele værdikæden, sikrer vi, at standarderne bliver både robuste og anvendelige i praksis. Dansk deltagelse er med til at sikre, at løsningerne også fungerer i en nordisk og europæisk kontekst, siger Tina Helsted Vengsgaard, direktør i Dansk Standard. Hun fortsætter:
- Vi opfordrer alle med interesse for klima, bæredygtighed, CO2-aftryk og rapportering til at tage del i arbejdet. Det er her, man kan være med til at forme fremtidens løsninger og sikre, at danske perspektiver bliver hørt.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.