DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

USA presser på for ny handelsalliance om kritiske mineraler

Mere end 50 lande mødtes i Washington for at drøfte koordineret handel og investeringer for at mindske afhængigheden af Kina.
11. FEB 2026 12.52
Internationalt
Politik

USA arbejder på at samle en bred kreds af lande i en handelsalliance om kritiske mineraler, der bruges i blandt andet smartphones, computere, elbilbatterier, vindmøller og våben, og mere end 50 lande og organisationer deltog fornyligt i et møde i Washington for at drøfte koordineret handel og investeringer med henblik på at reducere afhængigheden af Kina. Blandt deltagerne var EU, Storbritannien, Japan og Indien. Her blev mulighederne for større koordinering af handelspolitik og investeringer drøftet. Det skriver Berlingske.

Kina står i dag for omkring 70 pct. af den globale udvinding af sjældne jordarter, mens 87 pct. af behandlingen og 91 pct. af raffineringen foregår i landet. Samtidig har Kina indført eksportbegrænsninger på en række mineraler. Ifølge amerikanske myndigheder er der behov for at sikre stabile forsyningskæder og undgå, at lave priser presser nye mineprojekter ud af markedet. USA’s vicepræsident James David Vance har ifølge mediet sagt, at USA er klar til at bruge straftold, hvis prisfald på kritiske mineraler underminerer investeringer i nye udvindingsprojekter. USA har desuden opkøbt ejerandele i flere selskaber inden for kritiske mineraler og har oprettet en national reserve, Project Vault, på knap 12 mia. dollar, svarende til omkring 75,8 mia. kr.

Mødet i Washington kommer kort efter en rapport fra Den Europæiske Revisionsret, som vurderer, at EU’s 2030-mål for at mindske afhængigheden af især Kina på området er uopnåelige. Ifølge rapporten er EU fuldt afhængig af import af 10 ud af 26 kritiske mineraler, og for syv af dem er afhængigheden af Kina særlig stor.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/usa-presser-paa-for-ny-handelsalliance-om-kritiske-mineraler

GDPR