
Et nyt oliefelt er snart være på vej i produktion i Danmark. Således har Energistyrelsen i dag godkendt en plan for fase 1 af en udbygning af Solsort feltet, der er beliggende i Nordsøen ca. 250 km vest for den danske vestkyst. Ansøgningen om udbygningsplan, inkl. miljøkonsekvensvurdering, er fremsendt af INEOS E&P. Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.
Efter planen skal udbygningen gå i gang i 2023 med forventet produktionsstart allerede samme år. Produktionen forventes at udgøre ca. 2,31 mio. Sm3 olie og ca. 0,45 mia. Nm3 gas i feltets levetid. Med godkendelsen af Solsort Feltet er det første nye olie-felt på vej i Danmark siden, den første olie fra Ravn-feltet blev produceret den 6. januar 2017
Udbygningen af Solsort 'vest loben' indebærer boring af en produktionsbrønd og en vandinjektionsbrønd. De to brønde bores fra Syd Arne anlæggets nordlige platform, som ligger ca. 250 km fra den jyske vestkyst. Brøndene skal producere fra Solsort 'vest lobe' reservoiret.
Ud over boring af to brønde omfatter projektet også enkelte ændringer på Syd Arne anlægget, da produktionen fra Solsort feltet planlægges håndteret og behandlet ved anvendelse af de eksisterende faciliteter på Syd Arne anlægget.
I 2024 vil produktion fra Solsort vest lobe i henhold til Energistyrelsens produktionsprognose fra august 2022 udgøre godt 12 pct. af den samlede olieproduktion, op mod 5 pct. af den samlede gasproduktion og op mod 10 pct. af den samlede produktion af olie og gas.
Ineos, som har indgivet ansøgningen, har de seneste år været på opkøb i den danske del af Nordsøen og købte bl.a. sidste år Hess Denmarks besiddelser heriblandt en stor del af netop Syd-Arne-feltet i en handel til en mia. kr. sidste år.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.