DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Partnerskabsaftalen løber indtil 2033 år og omfatter et tæt samarbejde og løbende levering af primært 110 kV HVAC landkabler.
NKT

NKT indgår flerårig kabelaftale med tysk energiselskab

Partnerskab med Mainova løber til 2033 og omfatter levering af højspændings landkabler til Frankfurt am Main
6. FEB 2026 10.26
Ordre

NKT har indgået et flerårigt partnerskab med det tyske energiselskab Mainova om levering af højspændings landkabler til opgraderingen af elnettet i Frankfurt am Main.

Aftalen løber frem til 2033 og omfatter et tæt samarbejde samt løbende leverancer af primært 110 kV HVAC-kabler til byens transmissionsnet. Det oplyser kabelproducenten i en meddelelse.

Det tyske elnet er under fortsat udvikling som følge af overgangen til vedvarende energi og en stigende elektrificering. Partnerskabet er en del af Mainovas arbejde med at modernisere infrastrukturen og øge transmissionskapaciteten i takt med den voksende efterspørgsel efter elektricitet i Frankfurt og Rhine-Main-regionen.

- Som drivkraft i energiomstillingen er vi afhængige af stærkt samarbejde med NKT for at styrke forsyningssikkerheden og fremtidssikre vores energiinfrastruktur. Gennem partnerskabet fremmer Mainova et af Tysklands største infrastrukturprojekter til udvidelse af elnettet i Frankfurt til gavn for befolkningen, økonomien og en bæredygtig energifremtid i Frankfurt og Rhine-Main-regionen, siger Peter Arnold, der er medlem af bestyrelsen i Mainova.

Kabler og tilbehør til de projekter, der er omfattet af aftalen, skal fremstilles på NKT’s fabrikker i Tyskland, herunder højspændingsfabrikken i Köln.

- Vi er glade for at fortsætte det tætte samarbejde med Mainova for at støtte den igangværende udvikling og opgradering af elnettet i Frankfurt. Partnerskabet giver et stærkt fundament for at styrke byens transmissionskapacitet i forhold til den stigende efterspørgsel drevet af overgangen til vedvarende energi, siger Carsten Wolff, Head of AC Onshore i NKT.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/nkt-indgaar-fleraarig-kabelaftale-med-tysk-energiselskab

GDPR