
I sit første årsregnskab på egne ben må Maersk Drilling præsentere et underskud på 764 mio. kr. og et fald i omsætningen på omkring 1,4 mia. kr.
Maersk Drilling udlejer borerigge og boreskibe. Derfor hænger selskabets resultater blandt andet sammen med, om det er gode tider i oliebranchen.
I en kommentar til regnskabet siger direktør Jørn Madsen, at året er sluttet bedre, end det startede for Maersk Drilling.
I det første halvår bøvlede Maersk Drilling med faldende priser på at leje borerigge og skibe ud. Derfor blev gamle kontrakter erstattet af nyere - men billigere - kontrakter.
Selv om der ifølge Jørn Maden har været bedring mod slutningen af året, er de nye kontrakter stadig relativt korte.
Det står dog klart, at Maersk Drillings flåde har været mere effektivt udnyttet i 2019. Selskabet har et mål for, hvor ofte dens skibe og rigge er i brug. Det kaldes udnyttelsesgraden. Mens Maersk Drilling-flåden havde en udnyttelsesgrad på 69 pct. i 2018, var det 77 pct. for hele 2019.
Maersk Drilling er en forretning, der i 2019 omsatte for 8,3 mia. kr. Det var tidligere en division i Mærsk-koncernen, men forretningen blev sendt på egne ben i april. Her blev Maersk Drilling sendt på fondsbørsen som et selvstændigt selskab.
Maersk Drilling havde underskud i både 2016 og 2017. I 2018 kunne Maersk Drilling mønstre et plus.
Maersk Drilling har gennem de seneste år været udfordret af, at olieselskaberne har holdt igen med investeringerne, efter at olieprisen fra 2014 faldt markant.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.