DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Kolding Havn får landstrømsanlæg med tilslutning for både skibe og kraner

13. DEC 2022 13.20
Energi
Havne

Kolding Havn vil være CO2-neutral senest i 2030. Det kræver en række bæredygtige tiltag. Det seneste af disse tiltag er, at havnen vil anlægge et landstrømsanlæg som skal stå færdigt medio 2023. De nye forsyningsanlæg på kajen vil blive alternativet til en miljøbelastning fra op til 300.000 liter diesel årligt for både skibe og kraner. Strømmen på kajen købes fra danske vindmøller på kontrakter i el-markedet, hvorfor løsningen er CO2-fri. Landstrømsanlægget bliver det første af sin art i Danmark med tilslutning for både skibe og kraner, oplyser havnen i en pressemeddelelse.

- Når skibe lægger til i havnen, kan de tilslutte strøm fra anlægget og dermed slukke for forurenende dieselgeneratorer ombord – samtidig indtænker vi havnens nuværende og fremtidige kraner med el-drift, så gevinsten for miljøet bliver størst mulig, siger havnedirektør Heino Svenningsen og fortsætter:

- Jeg ser dette som et vigtigt skridt for Kolding Havn frem mod målet om at være CO2-neutral senest i 2030.

Det er Jansson El i samarbejde med teknologivirksomheden CS electric, som skal levere landstrømsanlægget. For hvert skib, som tilsluttes landstrøm, bliver der sparet lokal udledning fra 400 til 800 liter diesel pr. døgn. Dertil kommer gevinsten fra havnens elektriske kraner.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/kolding-havn-faar-landstroemsanlaeg-med-tilslutning-for-baade-skibe-og-kraner

GDPR