DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Elnettet skal opgraderes for at følge med efterspørgslen i fremtiden.
Cerius-Radius

Elforbrug hos industrien i Østdanmark stiger markant

Nye tal viser, at virksomhedernes strømforbrug er vokset med 11 pct. på ét år  
13. JUL 2025 22.20
Energi
Plan & Byg

Industrivirksomheder i Østdanmark bruger markant mere strøm end tidligere. Det skyldes store investeringer i elektrificering og grøn omstilling, oplyser netselskaberne Cerius-Radius.

I første halvår i år voksede elforbruget blandt selskabernes industrikunder til 1.273 GWh – en stigning på 11,0 pct. i forhold til samme periode sidste år. Ifølge Jens Fossar Madsen, der er adm. direktør i Cerius-Radius, er udviklingen drevet af virksomheder, der skifter til el i produktion, opvarmning og transport.

- Vi oplever en stor vækst i antallet af henvendelser fra industrikunder, der ønsker at lade sig elektrificere, og derfor kommer vi til at transportere mange flere kilowatt-timer til disse kunder de kommende år. Og det er jo en fantastisk historie for både dem, samfundet og klimaet, siger han.

Den øgede efterspørgsel kræver omfattende investeringer i infrastrukturen. Tidligere brugte selskabet ca. 1 mia. kr. om året på udbygning af nettet, men i år ventes investeringerne at nå op mod 3 mia. kr.

- Derfor har vi lavet nye samarbejder, nye aftaler med leverandører, øget rekrutteringen og effektiviseret vores interne processer. Det er ikke nogen nem opgave, og vi er ikke i mål endnu, men det er nødvendigt, når vi skal imødekomme vores kunders ønsker så hurtigt som overhovedet muligt, siger Jens Fossar Madsen.

Cerius-Radius understreger, at kunderne ikke skal frygte højere priser. Flere kunder med stort forbrug vil ifølge selskabet bidrage til at holde elnettets samlede omkostninger stabile.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

DOI Konference 2025
Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/elforbrug-hos-industrien-i-oestdanmark-stiger-markant

GDPR