Danmark har mandag aften ratificeret FN’s havtraktat om biodiversitet i det åbne hav – den såkaldte BBNJ-aftale (Biodiversity Beyond National Jurisdiction).
Aftalen er et vigtigt bidrag til at opnå målene under FN’s biodiversitetskonvention om beskyttelse af 30 pct. af havet globalt, lyder det i en pressemeddelelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Med ratifikationen forpligter Danmark sig blandt andet til at sikre, at danske aktiviteter på det åbne hav sker i overensstemmelse med BBNJ-aftalen. Aftalen træder i kraft 120 dage efter, at 60 lande har ratificeret aftalen.
Med BBNJ-aftalen bliver det muligt at beskytte områder på åbent hav. Det åbne hav er defineret ved, at det ligger uden for national jurisdiktion, og dermed tilhører havarealet ikke nogen nationalstat. Omkring 66 procent af verdens havareal ligger uden for national jurisdiktion.
Ud over muligheden for at udpege beskyttede områder, fastsætter aftalen krav til miljøvurderinger for aktiviteter på åbent hav, og aftalen fastsætter nye regler for udnyttelse af marine genetiske ressourcer som fx enzymer, mikrober og små organismer i produkter.
- Havets biodiversitet er under pres, og vi har et fælles ansvar for at beskytte det. Med aftalen får vi nu for første gang et fælles internationalt regelsæt for beskyttelsen af biodiversiteten på det åbne hav. Det er et afgørende første skridt, hvis vi skal bremse tabet af biodiversitet i havet. Med ratifikationen af aftalen tager Danmark ansvar og forpligter sig til at arbejde for konkret og mærkbar beskyttelse af havet, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.