Omkostningerne for en stabil og robust energiforsyning baseret på sol og vind svinger med plus/minus 10 procent, når man ser på 60 års vejrudsving.

Sådan lyder konklusionen i et nyt dansk studie, som blandt andre forskere fra Aarhus Universitet står bag. Det skriver Videnskab.dk.

- Vores studie viser, at med et fokus på strategiske reserver (af energi, red.) kan vi med vedvarende energi godt opnå en stabil energiforsyning, som imødekommer målet om at være CO2-neutralt, siger Ebbe Kyhl Gøtske, ph.d. fra Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Det er ifølge Brian Vad Mathiesen, der er professor ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, "betryggende", at forskerne er kommet frem til, at en meromkostning ligger indenfor et interval på plus/minus 10 procent.

PtX giver fleksibilitet

Forskerne har undersøgt 60 forskellige vejrår for at undersøge, hvor meget energiinfrastruktur der skal bygges i et område.

De har undersøgt, hvor meget energi der kan udvindes fra vedvarende kilder under varierende vejrforhold, samtidig med at kravet om CO2-neutralitet opretholdes.

De kom frem til, at de vejrår, hvor mængden af vedvarende energi matchede forbrugernes behov, havde en meromkostning på plus/minus 10 procent i forhold til gennemsnittet af de 60 vejrår.

Meromkostning i studiet går til reservekapaciteten, som skal bruges under "særligt svære forhold", når der er for lidt sol og vind til at dække energibehovet, forklarer Ebbe Kyhl Gøtske.

Reservekapaciteter dækker blandt andet over varmekraftværker og lagring af energi, som skal stå klar til at øge udbuddet af produktionskapacitet i de ganske få timer om året, hvor den primære forsyning ikke er tilstrækkelig.

- Vi kan ikke lave et grønt energisystem uden at have kraftværker, der kan træde til, når der ikke er vand og vind, siger Brian Vad Mathiesen til Videnskab.dk.

Også produktionen af grønne brændsler konverteret fra elektricitet fra sol og vind – power-to-X – spiller en afgørende rolle for at sikre et stabilt, grønt energisystem, da det gør det nemmere at lagre energien, forklarer Ebbe Kyhl Gøtske.

Teknologier under udvikling

Det nye studie bygger på en "konservativ antagelse" om, at EU er selvforsynende, hvilket endnu ikke er tilfældet. I dag forsyner EU omkring 40 procent af sin egen primære energiforsyning. Resten kommer via import af gas, kul, olie og biomasse.

Resultaterne er derfor lidt mere ekstreme, end hvad man ellers ville opleve, da nogle af udfordringerne i systemet ville kunne afhjælpes ved import af energi uden for EU’s grænser, forklarer Ebbe Kyhl Gøtske.

Modellen i studiet er desuden baseret på en række teknologier, hvoraf nogle er færdigudviklede og i brug, mens andre, som brændselsceller og CO2-fangst, stadig er under udvikling.

Den grønne fremtid afhænger af, at teknologierne bliver færdigudviklet og implementeret i den virkelige verden – og det kræver flere investeringer og politisk opmærksomhed.

Så hvornår er det realistisk at forvente, at energiforsyningen rent faktisk bliver grøn i Danmark?

- Det er rigtigt svært at sige, og jeg er bange for, at jeg ikke kan komme med et kvalificeret bud, da det afhænger af så mange parametre. Der er rigtig mange flaskehalse, som kan være med til at forsinke processen, lyder det fra Ebbe Kyhl Gøtske overfor Videnskab.dk.

Forskere: Stabil energiforsyning baseret på sol og vind er mulig