DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Better Energy udskyder opkøb af jord til stort syddansk solcelleprojekt

17. OKT 2024 10.22
Erhverv
Solceller
Økonomi

Der er kommet tvivl om et stort 341 hektar stort solcelleprojekt, som skal opføres i Kolding Kommune i et område mellem Tankedalsvej, Vonsild og Svanemosen. Better Energy, som står bag solcelleprojektet, har været i dialog med 40 lodsejere om opkøb af jord. Der har været lagt op til overtagelse af jorden pr. 1. juli 2025, men nu har Better Energy tilsyneladende lettet foden fra speederen. I hvert fald er tidsplanen for projektet udskudt. Det fremgår af en mail fra energiselskabet til lodsejerne ifølge JydskeVestkysten

I mailen, som lokalmediet er i besiddelse af, får lodsejerne at vide, at "markedssituationen har ændret sig på en måde, så vi har måttet revurdere vores kommende energiprojekter", og "det er en situation, der har betydning for det konkrete projekt, som vi er i dialog med jer omkring. Vi har forståelse for den usikkerhed, situationen fører med sig, og hvordan det kan påvirke jeres hverdag og langtidsplanlægning – men vi håber fortsat på jeres tålmodighed", står der. Hos Better Energy er der dog stadig tro på projektet, og nu går man også i personlig dialog med lodsejerne.

- Vi er nødt til at vide, om folk vil acceptere, at vi skubber det tidspunkt, hvor vi overtager deres jord og ejendomme, til ved byggestart dog senest ultimo 2029. Det kan være lang tid at vente for nogle, siger direktør hos Better Energy Anders Nielsen og påpeger, at alle skal med, for at projektet lykkes.
 

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/better-energy-udskyder-opkoeb-af-jord-til-stort-syddansk-solcelleprojekt

GDPR