CO2 Storage Kalundborg afholder mandag 30. juni et informationsmøde på Snertinge Kro om planerne for et midlertidigt anlæg med boreudstyr. Mødet finder sted kl. 19.00-20.30, og borgerne får mulighed for at høre mere om projektet og stille spørgsmål til repræsentanter fra virksomheden. Det oplyser CO2 Storage Kalundborg i en meddelelse.
Mødet bliver afholdt som led i virksomhedens næste skridt i kortlægningen af undergrunden ved Kalundborg. Siden marts 2025 har CO2 Storage Kalundborg anvendt køretøjer, skibe og geofoner i området, og nu er der søgt om tilladelse til at etablere et midlertidigt boreanlæg på en mark mellem Skippingevej og vindmøllerne ved Særslev.
- Vi har stor forståelse for, at borgerne i området har spørgsmål til det midlertidige anlæg. Derfor inviterer vi til informationsmøde, så vi kan give et klart indblik i, hvad der skal ske – og hvorfor. Vi ønsker at være åbne og tilgængelige under hele processen – og vil derfor også holde flere informationsmøder om det midlertidige anlæg i løbet af efteråret, siger Ulrik Olbjørn, der er projektchef i CO2 Storage Kalundborg.
Det planlagte borearbejde skal nå ca. 1.900 meter ned i undergrunden for at indsamle data og jordprøver. Der skal anvendes vand til at simulere forholdene ved potentiel CO2-lagring. Projektet omfatter hverken transport eller lagring af CO2 på nuværende tidspunkt. Anlægget forventes opført i 2026, afhængigt af myndighedernes behandlingstid. Undersøgelserne vil tage 2-4 måneder, hvorefter området reetableres som landbrugsjord. Undersøgelserne ved Kalundborg sker for at afklare, om undergrunden på sigt egner sig til sikker og permanent lagring af CO2.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.