Forsyningstilsynet har fastsat de årlige konkurstillæg for både el og gas, som træder i kraft ved årsskiftet.
Tillæggene fungerer som et loft over, hvad energi- og gasleverandører må opkræve fra kunder, der står uden leverandør, fordi deres tidligere selskab er gået konkurs eller af andre årsager ikke længere kan levere.
For elmarkedet betyder afgørelsen, at elhandelsvirksomheder fortsat kun må lægge et begrænset tillæg oven i spotprisen, når de overtager kunder fra konkursramte selskaber.
Metoden for de små elforbrugere er samtidig blevet opdateret, så tillægget i højere grad afspejler de faktiske markedsvilkår.
På gasområdet har Forsyningstilsynet fastsat prisen på det såkaldte konkursprodukt, der ligeledes består af markedsprisen plus et tillæg, som afspejler de niveauer, der ellers anvendes i gasmarkedet.
Målet er også her at sikre, at forbrugerne ikke rammes af urimeligt høje priser, når de pludseligt overføres til en ny leverandør.
Forsyningstilsynet fastsætter hvert år priserne inden 1. december. Afgørelserne for 2026 kan ses på tilsynets hjemmeside.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
























