DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Aalborg Portlands fabrik i Aalborg.
Aalborg Portland

CO2-fangst skal hjælpe Aalborg Portland mod CO2-neutralitet i 2030

Cementproducenten satser på CO2-fangst og grønne brændsler for at fjerne egne udledninger.
10. JUL 2025 6.58
Carbon Capture & Storage
Produktion

Aalborg Portland hæver nu klimaambitionerne med en officiel målsætning om at være CO2-neutral på egne udledninger i 2030. Det sker på baggrund af planer om at investere i et CO2-fangstanlæg, som med støtte fra EU’s Innovationsfond skal reducere udledningen med 1,5 mio. tons CO2. Sammen med øvrige klimainitiativer vil det gøre det muligt for virksomheden at nå målet om netto-nul i scope 1-udledninger. 

Den nye strategi bygger på tre hovedelementer: øget brug af alternative brændsler, udvikling og øget salg af CO2-reducerede produkter samt CO2-fangst. Aalborg Portland forventer at træffe endelig beslutning om investeringen i fangstanlægget, der går under navnet ACCSION, inden for det kommende år. ACCSION-projektet gennemføres i samarbejde med franske Air Liquide og bliver en af de første fuldt integrerede onshore CCS-værdikæder i Europa.

- Aalborg Portland har en ambition om at være en del løsningen på Danmarks klimaambitioner, og nu tager vi et nyt stort skridt på vejen med et meget ambitiøst men samtidig realistisk mål om at være CO2-neutral på vores egne udledninger i 2030. Dermed sikrer vi ikke alene et markant bidrag til Danmarks 2030-målsætning, men vi sætter også samtidig en helt ny standard for cementproduktion her i Danmark, siger Søren Holm Christensen, der er adm. direktør i Aalborg Portland.

Godt på vej

Virksomheden har siden 2021 reduceret sin CO2-udledning med 812.000 tons, svarende til 36 pct. af udledningen det år. Hovedsageligt via øget brug af biogene brændsler samt et større salg af CO2-reducerede produkter. Målet om CO2-neutralitet i 2030 er en videreudvikling af tidligere planer, herunder den bindende klimaaftale med regeringen fra 2020 og en udvidet målsætning i 2022.

- Vi er allerede nået rigtig langt på vores klimarejse, hvor vi på bare tre år er lykkedes med at skære CO2-udledningen med over en tredjedel. Det har vi primært gjort ved at omstille produktionen til brug af en større mængde alternative brændsler, og vores ambitioner for denne del af vores klimaplan forbliver uændrede. Vi forventer at øge andelen af biogene brændsler yderligere de kommende år, ligesom tilkoblingen af naturgas efterfulgt af biogas ligeledes rykker nærmere. Kombineret med vores kommende CO2-fangstanlæg, vil vi dermed være i stand til at fange alle vores direkte CO2-udledninger, forklarer Søren Holm Christensen.

Hvis investeringen godkendes som planlagt, forventes CO2-fangstanlægget idriftsat ved udgangen af 2029. Aalborg Portland vil da kunne blive den første cementproducent i verden med netto-nuludledning fra både grå og hvid cementproduktion. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

DOI Konference 2025
Elpriser

Elpriser leveret af elprisenligenu.dk

Priserne er uden moms og afgifter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.doi.dk//ccs/artikel/co-sub-2-sub-fangst-skal-hjaelpe-aalborg-portland-mod-co-sub-2-sub-neutralitet-i-2030

GDPR