DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Prisen på olie er faldet over de seneste måneder, og er nu cirka på samme niveau som før krigen i Ukraine. (Arkivfoto.)
Jakob Eskildsen, Ritzau Scanpix
For første gang siden februar, hvor krigen i Ukraine begyndte, blev den amerikanske WTI-olie solgt for under 90 USD per tønde torsdag.
5. AUG 2022 10.18
Olie
Økonomi

Krigen i Ukraine har betydet store prisstigninger på især gas, men også olieprisen har i en længere periode været høje. Siden krigens begyndelse har både for WTI- og nordsøolien været oppe over 120 USD. Det var senest tilfældet i midten af juni.

Siden da har priserne på olie dog været stødt faldende, og torsdag sluttede priserne på et niveau, der ligger under prisen inden krigen i Ukraine.

Prisen på en tønde af den amerikanske WTI-olie endte således torsdag på 88,54 USD og krydsede således en lille milepæl, da den for første gang siden februar blev solgt til under 90 USD. Også nordsø-olien endte på sit laveste niveau længe og sluttede på 94,12 USD per tønde.

Fredag er startet med små prisstigninger for begge olietyper, og priserne ligger kl. 10:00 på hhv 89,21 USD for en tønde WTI og 94,77 for nordsø-olien ifølge Oilprice.com.

Årsagen til de lavere priser skyldes bl.a., at russisk olie fortsat kommer ud på det globale marked, en lavere efterspørgsel på benzin i USA samt en stigende frygt for recession på globalt plan, som kan præge efterspørgslen på sigt. Bl.a. får den strammere pengepolitik med øgede renter til følge bekymringer frem hos investorer. Senest hævede den britiske centralbank renten med 50 basispoint til 1,75 pct.

Trods disse forhold er Craig Erlam, der er senior markedsanalytiker hos Oanda, overrasket over at se især WTI-olien prisniveau.

- Det er ret bemærkelsesværdigt i betragtning af, hvor stramt markedet er, og hvor lille mulighed der er for at afhjælpe det. Men recessionssnakken bliver højere, og skulle det blive til virkelighed, vil det sandsynligvis løse noget af ubalancen, siger han til Bloomberg.com.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/wti-olien-igen-under-90-usd

GDPR