Det var historisk da tyske RWE i 2021 vandt retten til at stå bag projektet for Thor Havvindmøllepark, da udvikleren for at sikre sig tilladelsen med stor sandsynlighed sender milliarder i den danske statskasse og i hvert fald ikke vil have noget støtte den anden vej. Det var første gang, at en udvikler forpligtede sig til at opstille vindmøller til havs uden statsstøtte.
Tiden, hvor vindmøller til havs skal have statsstøtte, er dog nu i flere tilfælde åbenlyst forbi. Det er senest kommet til udtryk ved en aktion som de tyske myndigheder om at opstille i alt syv GW havvindmøller i Nord- og Østersøen. Vinderne af auktionen blev Bp og TotalEnergies.
Det har dog langt fra været en gratis omgang for de to selskabet at sikre sig retten til at udvikle de i alt fire områder fordelt på tre i Nordsøen og en i Østersøen. Begge udviklere kom således med såkaldte negative bud på licenserne, hvilket betyder, at de forpligter sig til at betale penge for at producere strøm. Der er langt fra tale om småpenge i alt henter de tyske myndigheder 12,6 mia. euro for licenserne svarende til ca. 94 mia. kr.
Regningen ender hos forbrugerne
Auktionen for licenserne i Tyskland blev afgjort udelukkende ud fra økonomi. Det høje betalinger for licenser møder ikke ros fra den europæiske brancheorganisation for vindenergi WindEurope.
"EU har brug for så meget ny vindenergikapacitet, som det kan få, så hurtigt som muligt. Alle de penge, der betales i negative bud, er penge, som vores virksomheder ikke kan investere i andre vindenergiprojekter. Europæiske regeringer bør derfor ikke følge det tyske eksempel med negative bud," skriver organisationen i en pressemeddelelse.
WindEurope mener desuden, at de høje priser for licenserne i sidste ende vil ende hos forbrugerne.
"Negative bud skaber ekstra omkostninger for havvindudviklere. Disse omkostninger bliver sendt videre enten til forsyningskæden, som allerede kæmper med inflation og stigende inputomkostninger eller til de forbrugere, der allerede står over for højere elpriser og leveomkostninger."
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.