DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Virksomheder evakueret efter ammoniakudslip

Mindre udslip af farlig gas førte til evakuering af virksomheder i Ikast
13. MAR 2025 9.07
Sikkerhed

Flere virksomheder blev onsdag evakueret i et industriområde ved Mads Clausens Vej mellem Ikast og Bording efter et udslip af ammoniak. Det skriver TV Midtvest. Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Carsten Henriksen oplyser onsdag eftermiddag til Ritzau, at alt er under kontrol. Der var tale om et mindre udslip. Udslippet betød dog, at omkringliggende virksomheder blev evakueret.  

- Det er noget farligt stads. Derfor har de omkringliggende virksomheder været evakueret i det omfang, det har været relevant, siger vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.  

Ammoniak er en gas, som består af kvælstof og brint. Sundhedsfagligt personale har været på stedet for at tjekke personer, der har været i kontakt med ammoniakken. Ingen har symptomer, og de har derfor ikke modtaget behandling, oplyser politiet onsdag eftermiddag. Politiet fortæller, at udslippet skete, da gassen skulle omlæsses mellem to lastbiler.  

- Og så er slangen sprunget, og så er der løbet nogle hundrede liter - estimeret 200 liter - ud, siger Carsten Henriksen.  

Han siger videre, at man skal kontakte sin læge, hvis man har været i nærheden af ammoniakken og får symptomer.  Borgere i området kan muligvis lugte udslippet i nogle timer, indtil det sidste er fordampet, oplyser politiet.  

- Lugten kan virke generende, men er ikke sundhedsskadelig eller farlig, skriver politiet på det sociale medie X.  

jel /ritzau/

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/virksomheder-evakueret-efter-ammoniakudslip

GDPR