DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Når vi går fra sommertid til vintertid, og vi sætter uret en time tilbage, så kommer energiforbruget automatisk til at stige, fordi vi får en ekstra times mørke om aftenen. (Arkivfoto).
Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Vintertiden sætter sig lidt på elregningen

Normalt mærker vi det kun på uret, når vi skifter mellem sommertid og normaltid - men i år kan det også mærkes lidt mere på pengepungen.  
28. OKT 2022 13.11
Energi

Sidste søndag i oktober 2022 er ingen undtagelse. Det er blevet tid til det årlige kollektive ritual med at stille urene. Vintertid er den populære betegnelse for det, som formelt egentlig hedder dansk normaltid. Når vi natten til søndag har stillet urene en time tilbage, bliver det - for en stund - tidligere lyst om morgenen og tidligere mørkt om aftenen.

Og midt i en energikrise tænker man måske ikke over det, men der kommer en lille stigning i energiforbruget, når vi skubber de lyse timer.

- Når vi skifter fra vintertid til sommertid, kan vi registrere et lille fald på cirka en procent af det samlede forbrug, skriver Morten Kidal, pressechef i energiselskabet Andel, i et skriftligt svar til Ritzau.

En gennemsnitsfamilie i et parcelhus bruger ifølge Andel i runde tal 4500 kilowatt-timer om året. Her vil besparelsen således være på 45 kilowatt-timer.

- Men tilsvarende så stiger forbruget lidt, her hvor vi skal over på vintertid.

Det betyder, at forbruget kommer til at stige med én pct., når vi har stillet urene den kommende weekend. Vintertid fik sommertiden som modstykke, fordi man erfarede, at man kunne spare energi på den måde hen over sommermånederne.

Gav mere mening i 1970'erne

Man gav i kølvandet på energikrisen i 1970'erne alle en ekstra times lys i dagtimerne, hvilket betød, at man kunne spare på energien. I dag står vi igen i en energikrise, hvor prisniveauet er højere - men forbruget og regningen stiger ikke enormt, da meget har ændret sig.

- Da sommertid blev indført i 1980, brugte vi mere energi på belysning, og derfor var besparelsen større, skriver Morten Kidal til Ritzau.

- Den moderne belysning med masser af LED-pærer bruger ikke ret meget energi.

Selv om danskerne altså ikke skal være bekymrede for en stor ekstraregning, så kommer den ekstra times mørke til at give en stigning i strømforbruget ganske kortvarigt, mener chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk Vagn Jelsøe.

- De øvrige ting, vi bruger strøm på, rykker sig lidt på døgnet, uden at det får den store betydning. Det er belysningen, og det er en ganske kort periode, hvor det kan spille en rolle, siger han.

/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/vintertiden-saetter-sig-lidt-paa-elregningen

GDPR