DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Vestforbrændings direktør, Steen Neuchs Vedel, er ærgerlig over at selskabet måtte indkassere et nederlag i kampen om CCUS-puljens midler.
Vestforbrænding.

Vestforbrænding begræder nederlag i CCUS-udbud

Vestforbrændings direktør, Steen Neuchs Vedel, ærgrer sig over, at Vestforbrænding ikke har vundet men understreger, at arbejdet med CO2-fangst ikke stopper her.
15. MAJ 2023 11.48

Det blev Ørsted, der løb med sejren i det første danske udbud til fangst, transport og lagring af CO2, og dermed over en tyveårig periode kan se frem til at støtte på otte mia. kr. til at etablere CO2-fangst, transport og lagring for op til 430.000 ton CO2 om året fra 2026. Den afgørelsen bringer ærgrelse hos Vestforbrænding, som også bød ind på puljen. 

- Vi ønsker Ørsted et stort tillykke med resultatet. Vi glæder os til at følge deres arbejde og ser frem til, at Ørsted som de første får fanget og lagret CO2 i storskala i Danmark. Men Vestforbrændings arbejde med CO2 stopper ikke her. Vi må og skal have realiseret vores bestyrelses og ejerkommuners ambitioner om at være klimaneutrale inden 2030, hvor CO2-fangst er et afgørende redskab. Det er også vigtigt for kommunernes klimamål, siger direktør i Vestforbrænding, Steen Neuchs Vedel, i en pressemeddelelse.

Vestforbrænding har brugt 18 måneder på at forberede arbejdet med CO2-fangst anlægget. Blandt andet har Vestforbrænding allerede opbygget en kompetent projektorganisation, der er udarbejdet VVM-ansøgning og lokalplan, der er sikret en entreprenør til at bygge CO2-fangstanlæg som er i gang med at lave en detaljeret projektplan.

- Vi er meget langt fremme i arbejdet med at kunne bygge et CO2-fangstanlæg, og vi er mere end klar til at gå i gang. Der kommer snart et nyt tilsvarende udbud fra staten. Det afventer vi med stor interesse. Men vi arbejder naturligvis også på andre modeller for finansiering. Vestforbrændings bestyrelse vil snarest tage stilling til dette, siger Steen Neuchs Vedel.

Vil have rammevilkår på plads

Vestforbrænding har i sit projektforslag valgt en onshore løsning, som på sigt kunne rumme flere store CO2-udledere.

- Vores løsning er mere enkel, hvor transport og lagring kan ske i undergrunden ved Stenlille. Der er et stort potentiale for betydelige CO2-reduktioner med en offentlig kollektiv rørløsning, hvor flere store CO2-udledere kan koble sig på. Dette har Klimarådet også påpeget, og det håber vi på, at regeringen vil kigge nærmere på ved at indtage en koordinerende rolle for at sikre dette, siger Steen Neuchs Vedel.

Vestforbrænding har under den langstrakte proces fra udbud til tilbud høstet en række erfaringer. En af disse er, at den gældende lovgivning står i vejen, hvis de mange, som er klar til at bygge anlæg til CO2-fangst, skal kunne understøtte klimamålsætningerne. Det handler ganske enkelt om, at rammerne for CO2-fangst skal etableres nu for at sikre, at investeringerne sker.

- Vi lægger os helt op ad Dansk Fjernvarmes vurdering, at der i dag ikke er etableret rammer og en sammenhængende regulering, der sikrer en hurtig og effektiv implementering af CO2-fangst på de kommunale affalds- energianlæg, der producerer fjernvarme. Det er der behov for at finde en løsning på, når man samtidig ved, at fjernvarmesektoren potentielt kan bidrage med over 50 pct. af 2030-mankoen gennem CO2-fangst, siger Steen Neuchs Vedel.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/vestforbraending-begraeder-nederlag-i-ccus-udbud

GDPR