DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Vestas taber tirsdag 12,2 procent i markedsværdi efter præsentationen af sit regnskab for tredje kvartal. (Arkivfoto). - Foto: Sergei Gapon/Ritzau Scanpix

Vestas tabte milliarder i værdi på værste børsdag i tre år

Mulig udsigt til Donald Trump som præsident kan have fået Vestas-investorer til at reagere mere negativt.  
6. NOV 2024 8.25
Erhverv
Økonomi

Den danske vindmøllegigant Vestas har indtil videre haft et forfærdeligt år på fondsbørsen, og tirsdag blev det hele meget værre. Selskabet tabte hele 12,2 pct. i markedsværdi efter offentliggørelsen af regnskabet for tredje kvartal.

Det er aktiens største fald i tre år og svarer til, at der er skåret mere end 16 mia. kr. af selskabets værdi på en enkelt dag. Set over hele året er aktien nu faldet mere end 44 pct.

Den voldsomme reaktion fra investorerne tirsdag kommer, selv om selskabet i tredje kvartal har set en markant forbedring af indtjeningen sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år. Vestas tjente 127 mio. euro, svarende til cirka 947 mio. kr. Det er 99 mio. euro mere end i samme kvartal i 2023.

Mulige mølle-problemer og Trump-frygt

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, skal en del af forklaringen dog findes i, at Vestas har fundet fejl på et mindre antal vindmøller.

Selv om investorerne håber, at der er tale om et afgrænset problem, bliver de nervøse, når denne type fejl dukker op, vurderer han. Det har man eksempelvis set hos konkurrenten Siemens Gamesa.

- Men faldet er også forstærket af, at vi har et amerikansk præsidentvalg med en risiko for, at Donald Trump vinder. Han har mulighed for - hvis han får opbakning i Kongressen - til at ændre den lovgivning, der giver gunstige tilskud til vindkraft i USA.

- Og hvis Trump og Republikanerne får decimeret det her marked, så venter der Vestas en brat opvågning, og så vil det koste omsætning og indtjening, lyder det fra Jacob Pedersen.

Samlet er C25-indekset, der består af de 25 mest omsatte danske aktier, faldet 1,5 procent tirsdag.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vestas-tabte-milliarder-i-vaerdi-paa-vaerste-boersdag-i-tre-aar

GDPR