
Tommy Rahbek Nielsen, der for godt et år siden forlod sin post i Vestas’ koncerndirektion, har nu sat kursen mod en ny topposition i Tyskland.
Han er nemlig blevet udpeget til chef for vindmølleforretningen i den store industrikoncern Flender, hvor han skal stå i spidsen for virksomhedens vinddivision Winergy.
- Jeg skal være med til at udvikle forretningen og fortsætte globaliseringen. Det handler om til at få virksomheden til at vokse i forhold til, hvor den er i dag. Mine kunder er vindmølleproducenter over hele verden. Blandt mine kunder er Vestas og Siemens Gamesa, siger Tommy Rahbek Nielsen.
Flender spiller en central rolle i den globale vindindustri, da de bl.a. levere gear og generatorer til flere af verdens førende vindmølleproducenter.
Med udnævnelsen vender Tommy Rahbek Nielsen tilbage til en nøglerolle i vindsektoren, hvor han skal stå i spidsen for at styrke Flenders position på markedet.
Tommy Rahbek Nielsen medbringer mange års erfaring inden for ledelse, forsyningskæder og finansiel strategi i vindindustrien. Senest var han Executive Vice President og Chief Operating Officer (COO) i Vestas Wind Systems A/S. Hans tid i Vestas var præget af væsentlige resultater, bl.a. udviklingen og implementeringen af globale strategier for produktion og forsyningskæde samt en vellykket integration af offshore-forretningen.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.