Siden moderne vindmøller begyndte at dukke op for omkring 40 år siden, er tusindvis af møller blevet installeret og har bidraget til et grønnere energisystem. Men efterhånden som møllerne når slutningen af deres levetid, står sektoren over for stigende mængder potentielt affald.
Selvom industrien har gjort store fremskridt med genanvendelse, har man stadig ikke opnået fuld cirkularitet – især er det problemfyldt, når det gælder vinger og andre kompositmaterialer, som ikke let kan genanvendes.
Som følge heraf er mange udtjente vinger endt på losseplads – hvilket kaster en skygge over en ellers grøn sektor. Dette er en praksis, Green Power Denmark håber snart bliver forbudt.
- Vi havde håbet, at et deponeringsforbud ville blive indført i år, men det er ikke sket endnu. Nu håber vi, det snart kommer, siger Lea Bigom Wichmand, chef for Industri, Innovation og Eksport hos Green Power Denmark.
Lande som Tyskland, Holland, Østrig og Finland har allerede indført et forbud, men Green Power Denmark insisterer på, at initiativet skal komme fra EU for at undgå konkurrenceforvridning. Lea Bigom Wichmand understreger, at ingen enkelt aktør alene bærer ansvaret for at opnå fuld genanvendelighed.
- Ejere skal sikre, at vingerne håndteres korrekt, og producenterne skal udvikle løsninger til at genbruge eller genanvende dem. Det ansvar ligger hos alle, siger hun.
Et afgørende vendepunkt
Ifølge den europæiske brancheorganisation WindEurope vil omkring 66.000 tons vindmøllevinger nå slutningen af deres levetid i 2025 i hele Europa. I 2040 forventes dette tal at stige til cirka 100.000 tons om året.
Trods disse enorme mængder er Green Power Denmark ikke bekymret. De ser en sektor, som allerede er godt på vej mod bæredygtige løsninger.
- Vi er nået rigtig langt. Hvis man ser på hele møllen, bliver omkring 90 procent genanvendt – det er en meget høj andel. Men der er stadig et hul, og det er vingerne og kompositmaterialerne, der er udfordringen, siger Lea Bigom Wichmand.
Ifølge hende er vindindustriens relativt korte historie en væsentlig årsag til, at en komplet genanvendelsesløsning endnu ikke er opstået for de sidste ti procent af møllen.
- Industrien er stadig relativt ung, og møllerne skal nå en vis alder, før de udfases – så problemet bliver først for alvor synligt nu, siger hun og tilføjer:
- Men alle producenter arbejder på måder at genanvende og genbruge vinger på. Så selvom vingerne er den sværeste del, tror jeg, vi gør fremskridt.
Hun tilføjer, at det først er muligt at udvikle en dedikeret branche til at håndtere den sidste del af affaldet, når efterspørgslen på genanvendelse af vinger er stor nok.
- Den største udfordring er at sikre, at der er nok materiale. For eksempel, hvis vinger skal bruges i cementproduktion, skal der være en stabil forsyning af dem.
Nu hvor titusindvis af tons forventes i de kommende år, er den kritiske masse nået, konkluderer Lea Bigom Wichmand.
Optimisme for fremtiden
Vindmølleproducenter har arbejdet på at løse genanvendelsesudfordringen i årevis. I de seneste år er flere initiativer dukket op i hele industrien. Lea Bigom Wichmand fremhæver det branchesamarbejde, der går under navnet DecomBlades.
- De tilbyder en praktisk løsning, der kan bruges i dag ved nedtagning af en mølle. De mere avancerede metoder er interessante, men stadig nogle år ude i fremtiden, siger hun.
Ud over store producenter som LM Wind Power, Vestas Wind Systems A/S og Siemens Gamesa Renewable Energy, inkluderer DecomBlades-samarbejdet også Ørsted, FLSmidth, Makeen Energy, HJ Hansen Recycling, Syddansk Universitet (SDU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Initiativet blev kåret som Årets Innovationsprojekt 2025 af Energy Cluster Denmark. Det er projekter og partnerskaber som disse, der giver Lea Bigom Wichmand grund til optimisme.
- Det er nok for tidligt at sige, at alle vinger kan opløses kemisk inden 2030. Men i 2040 og 2050 bør vi forvente, at de møller, der installeres, er designet til genanvendelse – enten gennem nye teknologier eller ved at bruge eksisterende muligheder som cementproduktion, siger hun.
Derfor fastholder Lea Bigom Wichmand, at hun er optimist – selv med udsigten til titusindvis af tons vingeaffald i de kommende år. Men hun forholder sig også realistisk, da hun forholder sig til ny teknologi og løsninger – ikke mirakler.
- Man skal altid være forsigtig med at påstå, at vi kan nå 100 procent genanvendelighed, for der kan være et lille element, som simpelthen ikke kan genanvendes. Men jeg tror på, at vi kan komme meget tæt på, siger Lea Bigom Wichmand.
Denne artikel er oprindeligt bragt i vores magasin DOI 2026, som du kan læse ved at klikke her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
