DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Et af de to fartøjer, som Esvagt har købt.
Stein Øyvind Søyland Andersen

ESVAGT styrker offshore-forretningen med opkøb af to SOV’er

ESVAGT køber to SOV’er fra Edda Wind og overtager samtidig fartøjernes langtidskontrakter med Vestas og Ocean Breeze.
19. DEC 2025 14.48
Erhverv
Offshore

ESVAGT har købt de to Service Operation Vessels (SOV’er) Breeze Enabler og Brint Enabler fra norske Edda Wind gennem et fuldt opkøb af de spanske selskaber, der ejer skibene.

Fartøjerne sejler på langtidskontrakter med Ocean Breeze i Tyskland og Vestas i Storbritannien. Efter forhandlinger med kunderne er kontrakterne overført til ESVAGT, og besætningerne på begge skibe har ligeledes fået tilbud om ansættelse i rederiet. Det oplyser ESVAGt i en pressemeddelelse.

- Vi er glade for at have indgået denne aftale med Edda Wind om to kvalitetsfartøjer efter en konstruktiv proces. Vi sætter pris på den tillid, Ocean Breeze og Vestas har vist os, og ser frem til at fortsætte sikre og effektive operationer, siger Søren Karas, der er adm. direktør i ESVAGT.

Med opkøbet bekræfter ESVAGT sin position som markedsleder inden for langtids SOV-operationer. Flåden tæller nu 12 fartøjer, mens yderligere tre SOV’er er under opførelse til projekter i Storbritannien, Holland og USA med planlagt levering i 2026. Ifølge selskabet afspejler udviklingen også ESVAGTs fokus på den grønne omstilling i energisektoren.

- Sammen med ESVAGTs nylige idriftsættelse af verdens første metanoldrevne SOV til Ørsted understreger denne udvikling vores engagement i at drive en meningsfuld grøn omstilling af energiproduktionen, siger Kristian Ole Jakobsen, der er CEO i ESVAGT.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/esvagt-styrker-offshore-forretningen-med-opkoeb-af-to-sov-er

GDPR