Green Power Denmark har overtaget formandsposten for det fælles nordiske energisamarbejde Nordenergi for de næste to år. Som formand vil organisationen styrke det nordiske samarbejde og arbejde for en fælles indsats i den europæiske energipolitik. Det oplyser brancheorganisationen.
- Nordenergi er et værdifuldt samarbejde, hvor energisektorernes talerør på tværs af de nordiske lande kan samle kræfterne og skabe større indflydelse i Europa. De nordiske lande har mange af de samme udfordringer, men også de samme styrker. Sammen kan vi vise resten af Europa, hvordan energisektoren kan skabe tryghed, vækst og arbejdspladser med grøn strøm, siger Ole Rydahl Svensson, der er afdelingschef for public affairs, EU og Presse i Green Power Denmark.
Nordenergi samler brancheorganisationer for elforsyning og energiproduktion i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. Deltagerne er Green Power Denmark, Swedenergy, Renewables Norway, Finnish Energy og islandske Samorka. Samarbejdet fungerer som fælles talerør for de nordiske energisektorer og skal bidrage til et mere integreret og velfungerende europæisk energisystem.
- Vi ser et stort potentiale i Nordenergi. Sammen med vores nordiske partnere vil vi arbejde for at gøre samarbejdet endnu stærkere og endnu mere indflydelsesrigt til gavn for både vores medlemmer og for samfundet som helhed, slår Ole Rydahl Svensson fast.
Formandskabet i Nordenergi går på skift mellem de nordiske lande hvert andet år. Green Power Denmark overtager posten fra Renewables Norway, som har ledet samarbejdet siden 2023. Det danske formandskab løber frem til efteråret 2027.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.






















