DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Verdensbank og valutafond ser risiko for global recession

Stigende energipriser og renter er med til at bremse den økonomiske vækst, siger Verdensbanken og IMF.  
11. OKT 2022 8.26
Energi
Økonomi

Væksten er aftagende i Europa og andre steder i verden, og forude lurer risikoen for en global recession. Den advarsel kommer fra Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF), der mandag har taget hul på deres årsmøde. Her samles blandt andre finansministre og centralbankchefer fra cirka 180 lande.

Farten er gået af økonomien flere steder i verden, siger IMF's direktør, Kristalina Georgieva. De stigende energipriser er et problem for eurozonen. Og i Kina fører coronaudbrud til nedlukninger og problemer med forsyningslinjerne, påpeger hun.

I USA er arbejdsmarkedet stadig stærkt, men jobvæksten er aftagende på grund af de stigende renter, siger IMF-chefen. Tirsdag ventes fonden at præsentere sin seneste prognose for den globale økonomi.

Georgieva har på forhånd meddelt, at IMF vil nedjustere prognosen for økonomisk vækst i verden. I sidste uge advarede hun om, at for hurtige rentestigninger kan føre til en "forlænget" økonomisk tilbagegang. Omkring en tredjedel af verdens lande kan ifølge IMF vente negativ vækst i mindst to kvartaler i det nye år.

Georgieva siger mandag, at Ruslands invasion af Ukraine og klimakatastrofer på alle verdens kontinenter er med til at skabe en vanskelig økonomisk situation.

For nogle af verdens fattige lande er problemerne større end i rige lande, siger Verdensbankens chef, David Malpass. Den stærke amerikanske dollar betyder, at nogle lavindkomstlande har set deres valuta blive mindre værd, mens gældsbyrden vokser. Stigende renter og inflation udgør et problem for mange lande, men er værst for de fattigste, siger Malpass.

/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/verdensbank-og-valutafond-ser-risiko-for-global-recession

GDPR