Ved halvvejsmærket bekræfter Projekt Bifrost allerede stort dansk CCS-potentiale

Det statsstøttede Projekt Bifrost, som Det Danske Undergrundskonsortium DUC (Nordsøfonden, Noreco og TotalEnergies), Ørsted og Danmarks Teknologiske Institut (DTU), står bag, er nu halvvejs i de to år lange studier af storskala CO₂-transport og lagring.

Bifrost analyserer potentialet for lagring af CO₂ i det udtømte olie- og gasfelt Harald i Nordsøens undergrund. Halvvejs inde i studiet bekræfter partnere bag Bifrost nu, at deres forventninge om, at Danmark kan blive en europæisk hub for CO₂ lagring, holder vand.  

- Danmark har en unik mulighed for at udvikle en helt ny grøn industri, som bidrager til Danmarks og EU’s omstilling til vedvarende energi. Jeg er stolt over, at industri og forskning er gået sammen for at kickstarte nye grønne storskalateknologier, som samtidig er omkostningseffektive, siger Martin Rune Pedersen, som landechef i TotalEnergies Danmark, i en pressemeddelelse.

Blandt de vigtigste fund i den første del af forskningsprojektet er, at der er gunstige forhold til at lagre CO₂ i Harald-feltets udtjente sandstensreservoirer. Studiet bekræfter også, at lerlagene over reservoiret er i stand til at holde CO₂en tilbage, og at de tidligere borede brønde er tætte, og derfor ikke udgør en risiko for, at CO₂en kan slippe ud i atmosfæren. Andre dele af studiet har også vist lovende resultater for lagring af CO₂ i kalkstenreserver.  

- Disse tidlige studier af CO₂ lagring i både sandstensreserver og kalkstenreserver er særdeles lovende og viser, at vi er på rette vej med Projekt Bifrost. Eftersom de fleste af fremtidens tomme olie-og gasfelter i Danmark er kalkstenbaserede, kan dette være første åbning mod at lagre CO₂ i andre dele af Nordsøen - og det kan potentielt være en gamechanger, lyder det fra centerdirektør i DTU Offshore, Morten W. Jeppesen.

Leder efter transportmuligheder

Project Bifrost studerer også forskellige muligheder for transport af CO₂ til Harald-platformen. Projektet undersøger et offshore koncept, hvor en flydende enhed midlertidigt kan lagre og forberede CO₂en, inden den sendes ned i undergrunden. Hertil undersøges potentialet i at genbruge Danmarks eksisterende rørledningsinfrastruktur til transport af CO₂. Forløbelige resultater peger på, at både den flydende lagringsmulighed samt rørledningerne er stabile og sikre. 

- Vi har analyseret muligheden for at genbruge vores eksisterende infrastruktur med gasrør, og det tegner rigtig godt. Netop nu er vi ved at undersøge et koncept, der forbinder den eksisterende rørledning med en terminal, hvor CO₂ fra forskellige kilder kan blive leveret til, for herefter at blive flyttet fra skib over i rørledning så den kan sendes til Nordsøen. Der er klare fordele i at genbruge eksisterende infrastruktur, bl.a. i form af omkostningseffektivitet, bæredygtigt og storskala-transport af CO₂, siger Johannes Sand Poulsen, chef for infrastrukturaktiver i Ørsted.  

Med disse vigtige fund halvvejs gennem samarbejdet er bidragsyderne bag Projekt Bifrost tæt på langsigtede løsninger, der kan skaleres op til flere CO₂-lagringsprojekter i Nordsøen, og dermed realisere Danmarks CCSpotentiale (carbon capture and storage). Med tiden kan dette føre til, at Danmark videreudvikler forudsætningerne for at blive en europæisk hub for CO₂ lagring, lyder det i pressemeddelelsen.  

I studiets næste fase vil bidragsyderne i Projekt Bifrost modne transport- og lagringsløsningerne ved yderligere at undersøge infrastrukturen og teknologier.    

amp