På Christiansborg, er der stor tiltro til CCS som et af de vigtigste redskaber i arbejdet mod indfrielsen af de danske og internationale klimamål.
Derfor blev puljen til negative emissioner via CCS (”NECCS-puljen”) etableret i forbindelse med Grøn delaftale om finansloven for 2021. NECCS-puljen har til formål at støtte fangst og lagring af CO2, der stammer fra biomasse. Fangst og lagring af biogent CO2 resulterer - til forskel fra fangst og lagring af fossilt CO2 – i negative emissioner.
Udbuddet om at opnå støtte fra puljen er netop afsluttet med et dårligt resultat. Tre virksomheder har budt ind på støtten, og får i alt knap 167 mio. kr. i støtte til fangst og lagring af 160.350 tons CO2 årligt i perioden fra 2026 til og med 2032. Det oplyser Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.
Den mængde negative CO2-emissioner, som tilbudsgiverne tilsammen kan levere årligt, er markant mindre end de 0,5 millioner ton, som oprindeligt var skønnet. Samtidig vil tilbudsgiverne først kunne gå i gang i 2026 - håbet fra politikerne var i 2025. Derfor er klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), da også skuffet over resultatet.
- Ministeriet har på baggrund af den løbende dialog med branchen vurderet, at der ville være interesse i at byde på puljen med fangst fra 2026. Det er den information, jeg har modtaget som minister. Jeg vil gerne kvittere for de tre aktører, der har budt ind – men det er klart, at markedet som helhed ikke har budt ind som forventet. Derfor har jeg understreget, at det skal være anderledes næste gang, vi åbner for udbud, så vi får CO2-fangst og lagring for alle pengene, siger ministeren.
Meget forskelligt støtteniveau
De tre selskaber har budt ind med relativt forskellige støttebehov og med fangst og lagring af meget forskellige mængder CO2.
Den største modtager af støtte er BioCirc CO2 ApS, som vil modtage ca. 126,5 mio. kr. årligt for at indfange 130.700 ton. Det giver 968,5 kr. per ton CO2. Dermed er det noget billigere per end Bioman ApS, som modtager 1.117,5 kr. per ton og til gengæld vil fange 25.000 ton årligt mod en samlet støtte på knap 28 mio. kr.
BioCirc er til gengæld markant billigere end det mindste projekt, som har opnået støtte. Carbon Capture Scotland Limited har fået tilsagn om 2.600 kr. pr ton mod at indfange 4.650 ton årligt. Det udmunder i en årlig støtte på lidt over 12 mio. kr.
Tilsammen får de tre selskaber altså ca. 167 mio. kr. årligt i støtte. Dermed er der også en del penge tilbage i NECSS-pujlen som i alt havde midler for 2,6 mia. kr. til perioden.
Mangler på tid og overblik
Ifølge ministeriet tilkendegiver markedsaktørerne at tiden til idriftsættelse af anlæggene har været for kort, samt at de vil afvente, at der bliver meddelt lagringslicenser på land, som årsager til den manglende byde lyst.
Lars Aagaard håber, at bl.a. aftalen fra i februar, hvor en bred kreds af Folketingets partier indgik en aftale om de langsigtede rammer for CO2-fangst i forsyningssektoren, samt en aftale fra sidste år, som indeholder en klar plan for de kommende udbud, bedre tid for aktørerne til at idriftsætte deres anlæg såvel som en sammenlægning af to CCS-støttepuljer, kan afhjælpe problematikken og sikre større klarhed for markedsaktørerne i fremtiden.
- Vi er i gang med at bygge en hel industri om CO2-fangst, anvendelse og lagring op fra bunden, så vi bliver klogere hele tiden – det er det her et ærgerligt eksempel på. Samtidig skal vi huske, at andre grene på træet vokser flot og godt. Sidste år lukkede vi det første store bud på CO2-fangst, de første lagringstilladelser er givet, de første internationale aftaler er underskrevet, og vi har fået ansøgninger i alle de udpegede områder for efterforskning og lagring i undergrunden på land, siger Lars Aagaard.
Ifølge Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet er de kommende udbud for CO2-fangst og lagring allerede justeret på baggrund af markedsdialog, bl.a. med aftalen om styrkede rammevilkår for CO2-fangst og lagring fra 2023.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
