DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Den særlige amerikanske klimaudsending, John Kerry, mødes med sit kinesiske stykke. (Arkivfoto).
Andreea Alexandru/Ritzau Scanpix

USA og Kina mødes til klimaforhandlinger op til COP28

Inden COP28 senere på måneden mødes to af de vigtigste lande ved topmødet for at tale om verdens klima.  
3. NOV 2023 10.06

USA og Kina - verdens to største udledere af drivhusgasser - skal mødes til forhandlinger op til klimatopmødet COP28. Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium i en pressemeddelelse torsdag. USA's særlige klimaudsending, John Kerry, skal mødes med sit kinesiske modstykke, Xie Zhenhua, fra lørdag til tirsdag i Californien i USA.

COP er det årlige klimamøde blandt de knap 200 lande, der har tilsluttet sig FN's klimakonvention (UNFCCC). I år holdes nummer 28 - som derfor kaldes COP28 - fra 30. november til 12. december i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater.

Kerry og Xie Zhenhua skal denne weekend blandt andet mødes for at tale om, hvad der kan gøres ved "klimakrisen, heriblandt forbedret implementering, og ambitioner og bestræbelser for at fremme et succesfuldt COP28".

Ved COP samles verdens ledere og embedsmænd til klimaforhandlinger, mens aktivister og pressen følger med fra sidelinjen. I år skal der blandt andet gøres status over, hvor langt verden er fra målet i Parisaftalen. Det er første gang, siden den blev aftalt i 2015. Målet er, at verdens lande begrænser temperaturstigningerne til under 2 og helst ikke over 1,5 grader i 2100.

Ifølge meddelelsen fra USA's udenrigsministerium er weekendens møde også en del af fortsatte bestræbelser på at fastholde "åbne kommunikationslinjer og på ansvarlig vis håndtere forholdet mellem USA og Kina".

Onsdag kom det frem, at pave Frans vil deltage i klimatopmødet i Dubai. Det bliver første gang, at en pave deltager personligt i et klimatopmøde.

/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/usa-og-kina-moedes-til-klimaforhandlinger-op-til-cop28

GDPR