DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Ørsted-logoet i regnbuefarver på Rådhuspladsen under Copenhagen Pride, en årlig LGBT+-festival i København. Ørsted har tidligere været officiel partner for Copenhagen 2021 – WorldPride og EuroGames, hvilket understreger virksomhedens engagement i inklusion og mangfoldighed på arbejdspladsen. Dette engagement står i kontrast til den nuværende situation, hvor danske virksomheder modtager henvendelser fra USA vedrørende deres mangfoldighedstiltag.
Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

USA kræver svar fra danske virksomheder om indsats for diversitet

Dansk Erhverv bekræfter over for DR, at USA har bedt danske firmaer om svar vedrørende mangfoldighedstiltag.
31. MAR 2025 14.18
Erhverv
Internationalt
Politik

Flere danske virksomheder har modtaget et brev fra den amerikanske ambassade, hvor de bliver bedt om at skrive under på, at de ikke har særlige tiltag, der tilgodeser mangfoldighed i strid med amerikansk lovgivning. Det siger Dansk Erhvervs landechef for USA, Søren Friis Larsen, til DR.

- Vi har haft en håndfuld medlemmer, der har henvendt sig for at få vores råd til, hvordan de skal forholde sig til det her brev, siger han.

Tidligere er det blevet beskrevet i internationale medier, at amerikanske ambassader har henvendt sig til en række europæiske leverandører til den amerikanske regering eller det amerikanske udenrigsministerium.

De amerikanske ambassader skal blandt andet have mindet virksomhederne om, at et bestemt dekret underskrevet af USA's præsident, Donald Trump, gælder alle leverandører til den amerikanske regering. Det skriver Reuters. Trump har angrebet principper om diversitet, kønspolitik og racelighed på arbejdspladser.

Kort efter sin indsættelse som præsident hjemsendte han diversitetsmedarbejdere på betalt orlov.

I februar nedlagde en føderal dommer i delstaten Maryland et midlertidigt forbud mod Trumps afskaffelse af de såkaldte DEI-initiativer (diversity, equity, and inclusion). DEI er principper, der skal sikre diversitet, lighed og inklusion på eksempelvis arbejdspladser.

Søren Friis Larsen siger til DR, at brevet er vagt formuleret, og at det derfor skaber usikkerhed og forvirring hos virksomhederne.

jel /ritzau/

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/usa-kraever-svar-fra-danske-virksomheder-om-indsats-for-diversitet

GDPR