DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Unge sagsøgere i højt humør mandag i den amerikanske delstat Montana. De får ved domstol medhold i, at delstaten har fejlet i forhold til klima og miljø.
Thom Bridge/Ritzau Scanpix

Unge i Montana vinder stor klimasejr i sag mod delstat

Amerikansk delstat skal indregne konsekvenser for klima ved gas- og kuludvinding. Sag kan danne præcedens.
15. AUG 2023 9.55
Internationalt
Klima

I en opsigtsvækkende afgørelse har en domstol i den amerikanske delstat Montana givet en gruppe børn og unge medhold i, at de har en forfatningsmæssig ret til et rent miljø og sundt klima. Det skriver avisen New York Times.

Dommeren ved distriktsdomstolen, Kathy Seeley, giver de unge ret i, at delstaten har forbrudt sig ved ikke et se på de klima- og miljømæssige konsekvenser, når den har tildelt licenser til blandt andet udvinding af kul og gas. Afgørelsen kan danne præcedens for lignende sager andre steder i USA.

De 16 sagsøgere, der anlagde sagen i 2020, da de var fra 2 til 18 år, hævdede, at delstaten med sin politik forværrede klimakrisen. De mente - og har fået medhold i - at det brød med en tilføjelse til forfatningen i Montana fra 1972. Den pålagde staten at beskytte og fremme et sundere miljø.

Mener staten har for høj klimaaftryk

Montana ligger i det vestlige USA. Det er en stor stat i areal, men med en lille befolkning. De unge sagsøgere hævdede, at det forholdsmæssige klimaaftryk i staten er alt for højt.

- Dette er en stor sejr for Montana, for ungdommen, for demokratiet og for vort klima, siger Julia Olson, der leder organisationen Our Childrens Trust, der var med til at stævne delstaten.

En talsmand for justitsmyndighederne i Montana kalder ifølge Reuters domstolsafgørelsen for "absurd" og beskylder Kathy Seeley for at være en "ideologisk dommer, der med krumspring lod sagen få fremme". Montana er en konservativ stat, som regeres af republikanere.


/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/unge-i-montana-vinder-stor-klimasejr-i-sag-mod-delstat

GDPR